Ugens kampe i KBL

Efter en weekend der stod på kvartfinaler i landspokalturneringens tegn genoptages KBL med 3 kampe i denne uge.

Men inden Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på kampen vender vi lige tilbage til pokalkampen.

Fredag aften var der dømt de grønne mod de grønne da Aabyhøj 2 mødte Aabyhøj 1.  Ikke mange havde levnet 2. holdet nogle chance og det blev også til en komfortabelt sejr til 1. holdet på 83-44. Aabyhøj 1 skal nu spille mod AKS Falcon i den en af de 2 semifinaler.

Langt mere tæt var det i kampen mellem SISU og BK Amager. Efter en tæt kamp vandt hjemmeholdet med 79-77 uden at BK Amager var helt tæt på. En 3-point scoring i de døende sekunder fra Emelie Fogelstrøm var ikke nok til at vende kampen. SISU møder nu vinderen af opgøret mellem Høbas og BMS Herlev i sin semifinale. 

Kampen mellem Høbas og BMS Herlev skulle efter planen være afviklet lørdag eftermiddag men Høbas var ramt af corona og derfor blev kampen udsat. Kampen spilles nu i stedet for tirsdag den 25. januar 2022 kl. 20:30 i Rådhushallen.

Med 3 kampe i KBL i løbet af denne uge betyder det at AKS Falcon skal i ilden 2 gange. Og med tilskuerne tilbage i hallen er der rigtig meget at glæde sig til.

BMS – AKS Falcon onsdag den 19. januar kl. 19:00 i Herlevhallen

Det er 10 dage siden at begge har har været i aktion så måske er der lidt rust der skal bankes af i indledningen på kampen. Gæsterne fra AKS cruiser sikkert mod 1. pladsen i grundserien mens BMS Herlev kæmper med SISU om 3. pladsen, men holdet er kun 2 point foran Aabyhøj IF som pt ligger på 5. pladsen.

Jeg tror at at AKS Falcon er for stærke for det unge BMS Herlev hold og det ligner en sikkert sejr selvom AKS kun vandt med 13 point i klubbernes først opgør i sæsonen. 

Aabyhøj IF – BK Amager lørdag kl. 14:00 i Aabyhallen

Det var nok en overraskelse for mange at gæsterne fra BK Amager røg ud af pokalturneringen efter nederlaget til SISU. Vil nederlaget kunne vendes til noget positivt eller vil nederlaget stadigvæk sidde i spillerne efter den lange bustur til Aarhus.

BK Amager sidder dog solidt på 2. pladsen i grundspillet så et nederlag er ikke jordens undergang. En sejr til hjemmeholdet vil dog give 2 vigtige point i kampen om den livsvigtige 4. plads i grundserien.

Jeg tror det bliver en tæt kamp der først bliver afgjort i 4. periode og her vil gæsternes større rutine blive afgørende – så det ender med en kneben sejr til BK Amager med 5-7 point.

SISU – AKS Falcon søndag kl. 16:00 i Gentoftehallen

Den 3. og sidste kampe i denne uge en en lækkerbisken og vel nok også den kamp som vil trække flest tilskuer, efter at der er åbnet op igen for tilskuer til kampen.

AKS kommer men en kamp fra onsdag mod BMS Herlev i benene men SISU må sprudle af spilleglæde efter sejren over BK Amager i pokalturneringen. Kampen bliver også et interessant opgør mellem 2 af de helt store profiler i KBL i denne her sæson, nemlig hjemmeholdets Asta Blauenfeldt og gæsternes Emilie Hesseldal. 

Scoringsmæssigt er de 2 hold meget lige. SISU snitter 72,7 point pr. kamp mens AKS snitter 71,7 point. Så det kunne ligne et tæt kamp og det tror jeg også at det bliver, Men AKS vinder en tæt kamp med masser af point.

Julepausen er slut

Efter en lang julepause er Kvindebasketligaen endelig i gang igen. 2 kampe spilles på lørdag og umiddelbart ligner det 2 favoritsejre. Ellers er fokus på nogle af holdene i KBL nok mere på kvartfinalerne i landspokalturneringen som står for døren i perioden 14-16. januar 2022.

Hvis man kigger på stillingen i KBL så har AKS Falcon sat kurs mod 1. pladsen i grundserien efter at holdet i den sidste kamp inden julepausen slog BK Amager på udebane med 62-61 på en scoring af Gritt Ryder. Også BK Amager har også sat sin kurs med 2. pladsen mens kampen om de sidste 2 slutspilspladser ser noget mere åbent ud.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 2 kampe.

AKS Falcon – Aabyhøj IF lørdag den 8. januar kl. 14:00 i Bülowsvejhallen

Hjemmeholdet må være tårnhøj favorit i denne kamp og jeg er sikker på at spiller holdet bare nogenlunde op til vanlig standard, så bliver forventningerne også indfriet. Holdene har mødt hinanden 2 gange tidligere i sæson hvor AKS har vundet med henholdsvis 18 og 10 point.

Hvis Aabyhøj IF skal rejse tilbage fra Hovedstaden med 2 point så er der mange ting der skal gå op i en højere enhed. Blandt andet skal man have bremset Emilie Hesseldal der snitter 19,3 rebounds pr. kamp og dels skal de grønnes egen profil Caroline Wich havde en rigtig god kamp scoringsmæssigt og skal nok score mere end hvad hun plejer, selvom gennemsnittet på 21,4 point pr. kamp er nok til at være nr. 2 på topscorerlisten i KBL.

AKS Falcon vinder, det er der ingen tvivl om at hjemmeholdet vinder, men jeg tror ikke at gaspedalen er i bund i 20 minutter så sejren bliver på 15-20 point.

BMS Herlev – BK Amager lørdag den 8. januar kl. 15:00 i Herlevhallen

Hvis BMS Herlev skal holde trit med gæsterne i kampen om 2. pladsen i grundspillet så kræver det en sejr. Hjemmeholdet kan på en god dag slå alle men kan så også på en dårlig dag tabe til de øvrige hold i KBL. I julepausen er holdet også blevet ramt på skadesfronten da Kia Fisker er meldt ud for resten af sæsonen. Det vil blive et savn for holdet da Kia med sine 24 minutter og 7,3 point pr. kamp er en vigtig spiller i rotationen.

For BK Amager gælder det at holdet skal tilbage på sporet efter 1 points nederlaget til AKS Falcon kort før jul. Og det forlyder fra Amagerhallen og omegn at holdet er kommet gennem juletræningerne uden problemer selvom Covid-19 har gjort sit indtog i klubben, specielt på deres herrehold.

Jeg tror på en tæt kamp med masser af point hvor det bliver afgørende hvem af de 2 hold der tillader sin modstander at tage færrest angrebsrebound. Resultatet bliver derfor at en af holdene vinder med omkring 5 point.

Efter lørdagens 2 kampe er der igen en kort pause i KBL. Dette skyldes at der skal spilles kvartfinaler i landspokalturneringen. De 5 hold fra KBL deltager sammen med de 2 vindere af divisionspokalen Høbas og Aabyhøj If 2, som til dagligt spiller i 1. division.

AkS Falcon er oversidder og kvartfinalerne spilles således:

14. januar 2022 kl. 19:30 Aabyhøj IF 2 – Aabyhøj IF
15. januar 2022 kl. 16:30 Høbas – BMS Herlev
16. januar 2022 kl. 18:30 SISU – BK Amager

Weekendens kampe i KBL er udsat på grund af Covid-19

Lørdag skulle BMS Herlev havde spillet mod AKS Falcon og senere samme dag fik Aabyhøj IF besøg af SISU. På grund af Covid-19 blandt flere af holdende er begge kampe i fuldforståelse holdene imellem blevet udsat.

Klubberne er allerede nu gået i gang med at finde nye spilletidspunkter for kampene.

Med weekendens 2 aflysninger er der således kun 1 kampe tilbage i KBL i 2021. Onsdag kl. 19:30 møder BK Amager hjemme i Amagerhallen AKS Falcon. Kampen skulle oprindeligt være spillet 27. november men blev også udsat på grund af Covid-19.

Der er derfor al mulig grund til at møde op i Amagerhallen på onsdag når de 2 tophold byder hinanden op til dans.

Ugens kampe i KBL

Lørdagens topopgør mellem BK Amager og AKS Falcon måtte som bekendt aflyses på grund af Covid-19 så runden bød kun på en enkelt kamp. Her sejrede SISU ganske overbevisende over BMS Herlev med 90-67.

Denne uges runder, som er den næstsidste inden julepausen, byder på 2 kampe. AKS Falcon får besøg af SISU og Aabyhøj IF skal en tur til Amagerhallen for at spille mod BK Amager som forhåbentlig er ovenpå igen efter deres smitte med Covid-19. Endelig er BMS Herlev oversidder.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 2 kampe.

AKS Falcon – SISU fredag den 3. december kl. 19:00 i Bülowsvejhallen

Med SISU`s sejr søndag eftermiddag over BMS Herlev satte holdet sig på 3. pladsen og en sejr over AKS Falcon vil holdet komme á point med BK Amager på 2. pladsen. Men dagens modstander fra AKS har endnu ikke tabt en kamp i denne sæson og kan også vise sig at være en for stor mundfuld for det unge SISU hold.

AKS Falcon må uanset SISU præstationer indtil videre i sæsonen være storfavorit og jeg tror også at kampen ender med en sikker sejr til hjemmeholdet. 

Forhåbentligt vil der være rigtig mange tilskuer til kampen og de vil også se en kamp mellem 2 af de spillere som scorer rigtig mange point. Emelie Hesseldal snitter 18,3 point pr. kamp mens gæsternes Asta Blauenfeldt fører topscorerlisten med 23,7 pr. kamp. Caroline Wich fra Aabyhøj IF placerer sig mellem de 2 med 22,0 point pr. kamp.

De 2 hold har tidligere mødt hinanden én gang i løbet af sæsonen og er vandt AKS med 78-70. 

BK Amager – Aabyhøj IF lørdag den 4. december kl. 14:30 i Amagerhallen

En vigtig kamp for begge hold. BK Amager skal vinde for at holde trit med AKS Falcon i toppen af tabellen og Aabyhøj IF skal vinde for at holde fast i den livsvigtige 4. plads der giver adgang til slutspillet.

BK Amager må være sulten efter at komme i kamp men spørgsmålet er hvordan Covin-19 har sat sit præg i spillertruppen. Kan det give bagslag at holdet måske ikke har kunnet træne optimalt de sidste 2 uger?

Gæsterne fra Aaby fik sat masser af point (73) på tavlen i holdets senest kampe mod BMS Herlev. Til gengæld var forsvaret vist ikke rigtig komme med til Herlev, da holdet lukkede hele 118 point ind. Så Aaby skal have gang i forsvaret igen for at have en chance for at vinde kampen. 

Sidst de 2 hold mødtes (også i Amagerhallen) vandt BKA med 86-55 og jeg tror at BKA tager sejren igen, dog ikke med så store cifre.

Ugens kampe i KBL

2 kampe blev der spilles i den forgangne weekend og mest iøjefaldende var den høje score i kampen mellem BMS Herlev og Aabyhøj IF. Hjemmeholdet, som nu for alvor er begyndt af vise mesterskabstakterne fra sidste sæson, vandt med hele 118-73. Topscorer for BMS Herlev blev Emelie Gudman Larsen med 30 point og 6 andre spillere scorede også 10 point eller mere. I rundens anden kamp vandt BK Amager på udebane over SISU med 76-65.

I den kommende runde er det Aabyhøj IF der sidder over, og ellers byder runden på topopgør mellem BK Amager og AKS Falcon og endelig bliver det spændende at se om SISU kan besejre BMS Herlev i en direkte kamp om 3. pladsen.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 2 kampe.

BK Amager – AKS Falcon lørdag den 27. november kl. 14:30 i Amagerhallen

En topopgør som forhåbentlig trækker rigtig mange tilskuer til. Som stillingen lige nu ligner det at det bliver BK Amager og AKS Falcon der skal kæmpe op 1. pladsen i grundserien og derved en langt roligere vej mod DM-finalerne. Gæsterne fra AKS Falcon har vunde alle holdets 5 kampe indtil videre mens BKA allerede har tabt 2 kampe heraf en af dem til netop AKS. Så en sejr til gæsterne vil slå et hul på 6 point ned til BKA og derved kan holdet være godt på vej med at sikre sig 1. pladsen i grundserien.

Men intet er som sagt afgjort for de 4×10 minutter er spillet og hvis BKA skal gå fra kampen med en sejr, så skal de have styr på den helt store profil fra AKS, Emilie Hesseldal. Emilie snitter i holdets 5 kampe 18,3 point pr. kamp og tager 19 rebounds. Så hjemmeholdets stærke insidespiller Rikke Fabricius skal i arbejdstøjet og gøre det svært for Emilie Hesseldal at dominere så meget som hun gør. Lykkes det, kan det være en stor hjælp for BKA og være medvirkende til sejren.

Ellers er der jo masser af andre profiler på begge hold. BKA har både Ena Viso og Ida Preetzmann som på en god dag giver rigtige mange pointgivende afleveringer til de øvrige holdet. For gæsterne skal man specielt lægge mærke til Gritt Ryder, men også Þóra Kristín Jónsdóttir er blevet stærkere kamp for kamp. Det vides dog ikke om Gritt Ryder er med i lørdagens kamp da hun blev skadet i forbindelse med deltagelse på landsholdet.

Jeg tror det bliver en tæt kamp, men AKS Falcon tager det længste strå i kraft at Emelie Hesseldal og viljen til at slå BKA for 2. gang i denne sæson.

SISU – BMS Herlev søndag den 28. november kl. 16:00 i Gentoftehallen

En vigtig kamp for begge hold i bestræbelser for at nå 3. pladsen i grundserien. Begge hold har indtil videre i sæsonen hver vundet 2 kampe inden dagens kamp. BMS Herlev har en opadgående formkurve efter sejre i deres 2 seneste kamp over Aabyhøj IF og BK Amager. SISU har tabt deres 2 senest kampe mod henholdsvis BK Amager og AKS Falcon men har alligevel været et dejligt positivt pust i denne sæson.

Og hvem vinder så dagens kamp. SISU skal i gang igen og hvis BMS Herlev spiller som de gjorde mod Aabyhøj IF og scorer mange point, vil det give SISU mulighed for at løbe med således at de også scorer mange point. Bliver det en kamp med mange point så tror jeg at BMS Herlev vinder kampen. Godt nok har SISU topscoren fra KBL på holdet, men Asta Blauenfeldts mange point kan ikke gøre det alene for SISU. Asta snitter indtil videre i denne sæson 24,6 point pr. kamp.

Fællesarrangement for basketpiger i Århus

Er der nogle klubber udenfor Østjylland der har noget succes, eller mindre gode erfaringer vi alle kan lære noget af.

Vi har brug for at styrke pigebasket over hele linjen og på sigt styrke bredde, elite og seniorbasket🙏🙏🙏 Kalder alle århusianske klubber, der har pigespillere og gerne vil have flere! Jeg mener vi har et KÆMPE arbejde med pigebasket og vi starter med denne super fede dag i samarbejde med Åbyhøj basket.

På længere sigt vil et styrket samarbejde i klubberne med fokus på fastholdelse , styrkelse af årgangene i klubberne, træneruddannelse, fællestræninger på årgangene og meget mere – give blod på tanden til at starte flere pigehold op.

Jeg træner U15 piger og U11Ø i AGF Basket og jeg har sendt denne indbydelse ud i mit netværk, men mangler stadig et par klubber. Så del eller byd ind, håber der kommer så mange piger som muligt, til denne fede dag. kontakt mig endelig, hvis i vil have det skriv Magnus og jeg har lavet sammen og høre mere om et forhåbentligt fedt fælles projekt 🏀FB begivenhed her: https://fb.me/e/16ADfmsXQ

SU senest 1. december

Ugens kampe i KBL

Efter en 14 dages pause på grund af landsholdets 2 EM-kval kampe mod henholdsvis Østrig og Rusland er det igen blevet tid for at have fokus på KBL. 2 kampe er på menuen lørdag og søndag og Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 2 kampe.

BMS Herlev – Aabyhøj IF lørdag den 20. november kl. 15:00 i Herlevhallen

BMS Herlev fik sæsonens først sejr da man besejrede BK Amager med 84-78 i holdets sidste kamp inden landsholdspausen. Gæsterne fra Aabyhøj IF tabte sin seneste kamp på hjemmebane mod AKS Falcon med 56-66 så det hold der taber i dagens kamp vil være alene på sidstepladsen i stillingen.

I kraft af hjemmeholdets seneste sejr og hjemmebanefordelen må værterne anses som favorit men man skal absolut ikke undervurdere de grønne fra Aaby der på en god dag kan drille alle de øvrige hold i KBL.

BMS Herlev har med al sandsynlighed brugt pausen til at få Brittney Thibeaux spillet endnu mere ind på holdet og det kan være stærkt medvirkende til at sejren tipper over til deres side.

SISU – BK Amager søndag den 21. november kl. 16:00 i Gentoftehallen

Var BK Amager`s nederlag til BMS Herlev en enlig svale eller kan SISU gøre tingene værre for gæsterne. BKA er nødsaget til at vinde hvis holdet skal holde trit med AKS Falcon i toppen af rækken. En sejr til SISU vil betyde at holdet lukket hullet op til 2. pladsen som BKA sidder på lige nu.

Det bliver en tæt kamp om spændende bliver det også om SISU`s Asta Blauenfeldt, der for øvrigt fik landsholdsdebut mod Østrig, kan blive ved med at være en scoringsmaskine for hjemmeholdet. Asta er den mest scorende i KBL lige nu hvor hun snitter 26,3 point pr. kamp.

Ugens kampe i KBL

Efter en pause på grund af efterårsferien er KBL nu tilbage på fuld styrke og fra fredag og 6 dage frem skal der spilles 4 kampe. 3 af de 5 hold (AKS Falcon, Aabyhøj IF og BMS Herlev) skal i ilden 2 gang, mens SISU og BK Amager nøjes med en enkelt kamp.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 4 kampe.

AKS Falcon – BMS Herlev fredag den 29. oktober kl. 19:00 Bülowsvejhallen

AKS Falcon er det eneste hold i rækken med maksimumspoint og alt andet en en sejr til i fredagens kamp vil være en kæmpe overraskelse. Hjemmeholdet vil muligvis spare nogle af deres mange profiler men selvom de gør det er holdet så tilpas bredt at det ikke burde betyde noget.

Mestrene fra BMS Herlev er fortsat på jagt efter sæsonens først point. Det blvier dog ikke i denne kamp selvom holdet nu har fået spilletilladelsen til Brittney Thiebeaux på plads. I Brittney første kamp i KBL blev det på lige under29 minutter til 10 point og 15 rebounds.

En kamp i kampen kunne blive kampen om rebounds hvor Emilie Hesseldal fra AKS også byder ind. Emilie er KBL`s bedste rebounder og snitter 18,7 rebounds pr. kamp.

Aabyhøj IF – SISU lørdag den 30. oktober kl. 14:00 i Aabyhallen

Et meget interessant opgør hvor begge hold efter 3 spillet kampe i grundserien begge har 1 sejr og 2 nederlag. Jeg tror på en meget lige og tæt kamp der kan gå begge veje hvor hjemmebanefordel måske kan få det til at tippe over til en sejr til Aaby.

Hvis SISU skal vinde så skal holdet formå at holde Caroline Tindal Wich nede. Hjemmeholdets stjerne scorer både mange point og tager mage rebounds. Lykkes gæsterne fra København med det, er første delmål i hus og så skal KBL`s pointscorer Asta Blauenfeldt fortsætte med et hælde point i kurven hvor det indtil nu er blevet til 25,3 point pr. kamp. Har Asta en stille dag på pointkontoret, ja så er vejen måske banet for en sejr til hjemmeholdet.

Aabyhøj IF – AKS Falcon onsdag den 3. november kl. 19:00 i Aabyhallen

Blot 5 dage efter kampen mod SISU er Aabyhøj igen i kamp, denne gang hvor AKS Falcon kommer på besøg Også gæsterne var i kamp fredag aften mod BMS Herlev.

Så det store spørgsmål er naturligvis om begge hold er kommet igennem disse kampe uden skader til nogle af spillerne.

Jeg forventer at AKS Falcon hurtigt vil sætte sig på kampen og skaffe sig et forspring der gør at de kan spille bredt i det meste af kampen. Værterne fra Aaby kan spille frit da nok ingen forventer at de kan slå topholdet. Så det kan måske blive en seværdig kamp hvor Aaby vil hænge på længe hvis ikke AKS er 100% koncentreret om opgaven. Men vinde det gør hjemmeholdet nok ikke.

BMS Herlev – BK Amager onsdag den 3. november kl. 19:00 i UCC Hallen

Gæsterne fra BKA har ikke været i kamp siden 16. oktober hvor Aabyhøj IF blev slået med næsten 30 point. BMS Herlev var i kamp fredag aften mod AKS Falcon så spørgsmålet er jo om den lange pause til gæsterne betyder at der lige er noget rust der skal af kroppen inden man er i fulde omdrejninger igen eller om holdet bare komme blæsende ud.

De 2 hold spillede mod hinanden i 1. runde og her vandt BK Amager med 73-62. Nu er hjemmeholdet blevet forstærket med deres canadiske spiller og hvilken betydning vil det få?

Jeg forventer en rimelig tæt kamp igen, hvor BKA nok vil trække det længste strå, men det kan blive tæt om måske kommer sæsonens 2 første point på tavlen til BMSH Herlev.