Ugens kampe i KBL

Igen i denne spillerunde er der 3 kampe på menuen. Søndag spilles der 2 kampe og onsdag i næste uge afvikles den sidste kamp inden KBL på landsholdspause i lid mere end 14 dage.

Det ligner 2 tætte kampe og endnu en sejr til topholdet AKS Falcon. Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud.

Aabyhøj IF – BK Amager søndag den 13. november kl. 14:00 i Aabyhallen

Aabyhøj IF klarede sig godt i den forgangne weekend hvor holdet spillede både lørdag og søndag hvor det blev til et nederlag mod BMS Herlev på bare 1 point mens kampen mod AKS Falcon gav et forventet nederlag.

Nu er holdet på tilbage på hjemmebanen i Aabyhallen hvor BK Amager kommer på besøg. Gæsterne besejrede SISU klart i sidste runde og ligner det hold der skal kampe med BMS Herlev om 2. pladsen i grundspillet.

Dette gør også at gæsterne er favorit til at vinde opgøret men de grønne fra Aadalen er begyndt at vise tænder og kamp med en sejr i dagens kamp få kontakt med BK Amager om 3. pladsen i grundspillet. 

Hvis BK Amager spiller op til det niveau vi kender så vinder de kampen med omkring 10 point.

SISU – AKS Falcon søndag den 13. november kl. 16.00 i Gentoftehallen

Top mod bund, mere klart kan det ikke siges. Gæsterne fra Frederiksberg har vundet alle sine 6 kampe som de har spillet indtil nu og SISU tabt alle sine 5 spillet kampe.

Gæsterne er ramt af mange skader for tiden hvilket har betydet at spillertruppen er blevet udvidet med Alma Gandrup og Live Speidel Hjort fra klubbens U19-hold. Det kan blive SISU chance i en kamp hvor AKS på papiret må være klare favoritter.

Jeg tror dog ikke at SISU kan slå mestrene uanset hvor mange skadet spillere de måtte have og AKS får sæsonens 7 sejr og cruiser dermed videre mod 1. pladsen i grundspillet. Sejren bliver på mindst 10 point.

BK Amager – BMS Herlev onsdag den 16. november kl. 19:15 i Amagerhallen

En direkte kamp op 2. pladsen i grundspillet. Hjemmeholdet fra BMS Herlev kan med en sejr for alvorlig ligge afstand til BK Amager, mens en udebanesejr igen vil gøre kampen om 2. pladsen åben igen. 

BMS Herlev vandt i sidste spillerunde en kneben sejr og Aabyhøj IF men skal det blive til en sejr i dagens kamp skal niveauet og intensiteten i vejret for ellers snupper BK Amager sejren.

Det bliver en meget tæt kamp som måske først afgøres i de sidste par minutter. Begge hold har store chancer for at vinde kampen så buddet må være at et af holdene vinder med maks. 5 point.

Efter landsholdspausen er der først kampe i KBL igen den 3. december. 

Har du ikke allerede sikret dig din billet til Kvindelandsholdets EM-kamp mod Montenegro den 24. november i Gentoftehallen kan du nå det endnu. Du finder link til billetsalget her

En sejr mod Montenegro vil give Danmark et kampe rygstød inden kampe 3 dage senere mod Østrig på udebane. Så der er altid mulig grund til at møde op i Gentoftehallen og støtte pigerne i deres kamp for at komme med til EM-slutrunden som spilles fra den 15-25. juni 2023 i Slovenien og Israel.

Ugens kampe i KBL

Ugens kampe i KBL byder på hele 3 kampe da Aabyhøj IF har valgt at spille både lørdag og søndag og det betyder at alle 5 hold i KBL skal i kamp. 

Det ligner 3 spændende kampe og Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud.

BMS Herlev – Aabyhøj IF lørdag den 5. november kl. 14:00 i Herlevhallen

Aabyhøj IF fik sin første i denne sæson da SISU i forbindelse med Girls In Front Pigedagen i lørdags i Rise Sparekasse Arena i Svendborg blev besejret med 53-46 og kan holdet bygge videre på den sejr kan det godt betyde en tæt kamp i Herlevhallen.

Hjemmeholdet BMS Herlev fik sit første nederlag i denne sæson da man i søndagens topkamp mod AKS Falcon blev besejret med 77-72 efter at have været foran med 72-70 med lige under 3 minutter tilbage af kampen.

Hjemmeholdet må være favorit i kraft at hjemmebanefordelen i Herlevhallen og holdet virker også en anelse bedre en de grønne fra Aadalen. Det kan blive en tæt kamp men BMS Herlev er for stærke og sikrer sig sæsonens 4. sejr som også er vigtigt i forhold til at holde trit med AKS Falcon i toppen af rækken,

BK Amager – SISU lørdag kl. 14:30 i Amagerhallen

En meget vigtig kamp for begge hold. Hjemmeholdet har vundet 2 og tabt 3 kampe har brug for en sejr som vil lægge afstand til SISU i bunden af tabellen. SISU tabte til Aabyhøj IF i lørdags og har også brug for at smage sejrens sødme for at få kontakt til både dagens modstander og Aabyhøj IF.

BKA har 3 spiller i top-10 på listen over højeste pointgennemsnit pr. kamp. Ena Viso snitter 17,0 point, Rikke Fabricius 14,2 og Annemie Espensen 12,0 og holder disse 3 spillere deres scoringsgennemsnit så bliver det en svær kamp for SISU som nok må undvære Rim Taha til dagens. Rim der snitter 4,3 steals pr. kamp blevet skadet i holdets seneste kamp og forventes ikke at spille.

Hjemmeholdet er favorit og det lever de op til og vinder kampen med mindste 14 point.

AKS Falcon – Aabyhøj IF søndag kl. 14:00 i Bülowsvejhallen

Gæsterne fra Aaby spiller deres 2. kamp på bare 24 timer og de havde nok håbet på at dagens kamp havde været mod en anden modstander en topholdet fra AKS Falcon. Spørgsmålet er jo så om Aabyhøj If har brugt alt krudtet i lørdagens kamp mod BMS Herlev. Har de det bliver det til en klar sejr til AKS. Men en sejr til Aaby i lørdagens kamp kan jo have givet dem så meget blod på tanden at de vil gå efter den 3. sejr i træk og give topholdet kamp til stregen.

Jeg tror desværre at AKS Falcon er for stærke og holdet snupper deres 6. sejr i træk for de vinder kampe med mindst 19 point.