Ønsket fra KBL om at styrke det kvindelige produkt i Dansk Basket gjordet at det før sæsonstarten blev aftalt at de 2 hold fra 1. Divison Kvinder KSI og Hørsholm BBK samt Kvinde U20 landsholdet hver skulle spille kampe mod de 5 hold i KBL.
Tirsdag d. 16. januar spillede U20 landsholdet sin første kamp af fem kampe mod holdene fra Kvindebasketligaen og coach for kvinderne, Anja Andersen sætter her sig ord på oplevelsen.
Det var lidt med ængstelighed, at jeg mødte op til kampen, da jeg for lang tid siden da jeg startede med at være ungdomslandstræner var med i et lignende projekt, hvor U18 landsholdet (årgang 1989/1990) spillede kampe mod Kvindebasketliga holdene dengang og det blev ikke rigtig godt, da det blev lidt nedprioriteret af klubberne, men den følelse blev gjort til skamme, da dette var en helt anden oplevelse denne gang.
BMS/Herlev gjorde rigtig meget ud af det og satte op til kamp med stats og det hele. Derudover mødte de op med en super positiv indstilling til at spille kampen, så det blev en god aften i Skovlundehallen. For U20 spillerne var det en mulighed for at få et lille afbræk i hverdagen og spille frit og i en kamp hvor der ikke var point på spil, så man bare kunne teste sig selv af og det udtrykte de bagefter var rigtig fedt. BMS/Herlev kunne også få spillet alle spillere, så udover at det giver nogle flere kampe til KBL-holdene så gav det også flere spillere en mulighed for at vise sig frem i et setting uden noget rigtig var på spil, som det jo hele tiden er i hverdagen, hvor alt går op i sejre, stilling osv. Så efter min mening så var det rigtig positivt for både KBL-holdet men især også for U20 landsholdet og det gør noget positivt også for bredden i ligaen.
Vi vil jo gerne have mange af de unge spillere til at spille i mange år så vi over tid forhåbentlig kan udvide ligaen og dette kan være en del af det fordi spillerne kan spille en kamp, som ikke er så performance tung som det er til daglig. Det har været en hård opstart for initiativet fordi det blev sat i værk efter turneringerne var lagt, men hvis man kan få det med i den egentlig turneringsplanlægning, så vil det kunne putte liv i de længere huller der hidtil har været i KBLs kampprogram. Så alt i alt et positivt initiativ som helt klart vil blive endnu bedre, når man kan planlægge det tidligere, så det ikke forstyrre for meget for klubberne og spillerne som også har U19 kampe og evt. 1 div kampe, så det hele skal sammentænkes.
Dette er dog et step i den rigtige retning med at vi hjælper hinanden med at gøre det endnu mere spændende for spillerne og klubberne, så sæsonen ikke bare bliver en lang ørkenvandring med virkelig mange kampe mod de samme hold og der også i løbet af sæsonen kan gives mulighed for at prøve alle sine spillere af, så de kan blive ved med holde motivationen, når de bliver ældre eller er i den svære transition fra ungdom til senior. Det er vigtigt vi udover samarbejde i toppen også bliver gode til at netværke og dele ideer med hinanden så vi kan få ført endnu flere spillere igennem U17-U19 til senior og derved over tid få flere hold og endnu flere spillere efter min mening.
Vi vil i den næste tid spille de næste kampe mod KBL holdene og det glæder vi (U20 landsholdet) os til og vi er sikre på at oplevelserne mod BK Amager (1. februar), Sisu (2. februar), Åbyhøj (5. februar) og Falcon (29. februar) vil være lige så positive.