AKS Falcon klar til DM-Finalerne

Men en sejr på 92-89 (12-23, 17-18, 23-21, 27-21, 13-10) over Aabyhøj IF i den anden semifinale efter omkamp er AKS Falcon klar til DM-Finalerne.

Hjemmeholdet var toneangivende i de 2 første perioder og kunne gå til pausen med en føring på 41-29. Helt frem til slutningen af 4. periode lignede det ellers en sejr til hjemmeholdet da man med 2:38 tilbage af kampen var foran med 77-68. Men et slutspurt af AKS og en 3-points scoring af Taylor Gleason med 8 sekunder igen, sendte kampen i forlænget spilletid.

I omkampen startede Aaby bedst men AKS slog tilbage igen og det lugtede af en dramatisk afslutning med stillingen 89-89 med 32 sekunder igen. Aaby fik ikke scoret yderligere og AKS kunne lukke kampen ved at score på 3 ud af 4 straffekast.

Topscorer i kampen blev for Aabyhøj IF  Caroline Wich med 26 point og 14 rebounds. For AKS Falcon scorede Taylor Gleason 34 point.

Med sejren er AKS Falcon klar til kampen om guldet mens Aabyhøj IF skal spille bronzekamp mod taberen af det anden semifinaleopgør. Her står det 1-1 i kampen mellem BMS Herlev og BK Amager.

Du kan se alle stats fra kampen ved at klikke her.

 

BK Amager udligner til 1-1

Men en sejr i kamp 2 har BK Amager udlignet til 1-1 i deres semifinaleserie mod BMS Herlev.  Dagens sejr i Amagerhallen endte med at blive på 62-58 (19-15, 15-19, 10-12, 18-12) og  derved skal de 2 hold ud i en 3. og altafgørende kamp om at komme i DM-finalen.

Nøjagtig som i semifinale 1 var dagens kamp også helt lige efter de 2 første periode. 31-31 i onsdags og 34-34 i dag.

De 2 hold fulgtes ad i både i 3. og 4. periode og med bare 2 minutter tilbage af kampen var BK Amager foran med 59-58. BMS havde flere chancer for at løbe med sejren med 3 straffekast afgjorde kampen til BK Amagers fordel.

Topscorer i dagens kamp blev for BK Amager blev Ena Viso med 22 point og Annemie Espensen med 14 point. For BMS Herlev scorede Emilie Gudmand Larsen 19 point og Mariam Hannoun 15.

Du kan se alle stats fra kampen ved at klikke her.

Kamp 3 i serien spilles søndag den 2. april kl. 12:30 i Skovlundehallen.

BMS Herlev vinder kamp 1

Det blev også til en hjemmesejr til BMS Herlev i den første kamp i deres semifinaleserie mod BK Amager hjemme i Herlevhallen. Sejren endte på 63-56 (18-18. 13-13, 11-17, 21-8). 

Det blev en meget tæt kamp og også BK Amager var foran i 3. periode med 7 point, men hjemmeholdet fik kæmpet sig tilbage i kampen og fik vendt det hele i løbet af 4. periode som de vandt med 21-8.

Udover at opgøret var meget tæt var det også en kamp der var præget af mange turnovers. Hele 41 blev det til samlet for de 2 hold. Så det hold som kan minimere deres antal i kamp 2 bedst må stå med gode kort på hånden for en sejr i den kamp.

Topscorer i dagens kamp blev for BK Amager blev Julie Jungslund og Annemie Espensen med hver 17 point. For BMS Herlev scorede Ellen Iversen 16 point udover 16 rebounds og 6 assists. Også Mariam Hannoun  scorede mange point, hele 20 point det til fra israelerens hånd.

Du kan se alle stats fra kampen ved at klikke her.

Kamp 2 i bedst á 3 serien spilles på lørdag kl. 14:30 i Amagerhallen.

AKS Falcon vinder kamp 1

Men en sejr på 65-54 (16-11, 19-19, 17-12, 13-12) tog AKS Falcon sejren i det første semifinaleopgør mod Aabyhøj IF.

Kampen var ganske tæt hele vejen igennem men det lykkedes hjemmeholdet at få slået et større hul i løbet af 3. periode. Et hul som de grønne fra Aaby måtte kæmpe for at lukke i resten af kampen og som desværre ikke lykkedes.

Med sejren kan AKS booke billetter til DM-finalerne hvis de også vinder kamp 2 som spilles på søndag den 26. marts kl. 15:30 i Aabyhallen. 

Topscorer i tirsdagens kamp blev for AKS Nikoline Sandbäck med 19 og Emilie Brynaa Hansen med 13 point. For Aaby scorede Caroline Wich 20 og Ida Krogh 11 point.

Du kan se alle stats fra kampen ved at klikke her.

Så starter semifinalerne

Grundspillet i KBL er afviklet og nu er det semifinaletid.

Tirsdag og onsdag i denne uge afvikles kamp 1 i de 2 semifinaleserier. De 2 serier spilles bedst á 3 kampe og allerede i den kommende weekend spilles kamp 2.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud midtugens 2 semifinaler:

AKS Falcon – Aabyhøj IF tirsdag den 21. marts kl. 19:30 i Bülowsvejhallen

Aabyhøj er det eneste hold der har besejret AKS Falcon i denne her sæson og det må give de grønne håb. Men er at grundspil og noget andet er slutspil. 

AKS må uden tvivl være favoritter i denne serie og ligner ikke et hold der kan løbe ind i 2 nederlag mod Aabyhøj.  Selvom Aaby er blevet bedre og bedre i slutningen af grundspillet så vinder AKS kamp 1 og stiller sig selv i den bedst mulige position inden kamp 2 som spilles søndag eftermiddag i Aabyhallen.

BMS Herlev – BK Amager onsdag den 22. marts kl. 19:00 i Amagerhallen

Denne serie kan blive en gyser. I de 4 opgør som de 2 hold har spillet mod hinanden i grundspillet er det blevet til 2 sejre hver. Senest vandt BKA dog med 92-60 i den sidste kamp i grundspillet, men en årsag til det store nederlag for BMS Herlev kunne være at holdet nogle dage forinden havde tabt pokalfinalen til Høbas.

BMS Herlev må være sultne efter at bevise at 2. pladsen i grundspillet gør dem til favoritter i denne semifinaleserie. Men omvendt må BKA for alvor have troen på at “vi slog dem sidst” så det gør vi da også igen.

Jeg tror at BKA kan levere en overraskelse i onsdagens opgør, men det bliver tæt og serien kan meget vel afgøres i 3 kampe.

Sådan spilles semifinalerne

Med hjemmesejr til BK Amager i tirsdagens opgør i KBL over BMS Herlev, blev det også en kendsgerning hvem der skal møde hinanden i semifinalerne. Resultatet betød nemlig at BK Amager slutter på 3. pladsen og Aabyhøj IF på 4. pladsen efter grundspillet.

De 2 semifinaleserier ser således ud:

  • AKS Falcon (1) – Aabyhøj IF (4)
  • BMS Herlev (2) – BK Amager (3)

De 2 semifinaleserier spilles bedst á 3 kampe og nr. 1 møder nr. 4 og nr. 2 møder nr. 3.  De 2 førstnævnte hold i begge serier har hjemmebane i kamp 1 og eventuelt i kamp 3.

AKS Falcon starter sin serie mod Aabyhøj IF den 21. marts kl. 19:30 i Bülowsvejhallen  mens den anden serie starter dagen efter den 22. marts kl. 19:00 i Herlevhallen.

Du kan se det fulde semifinale program ved at klikke her.  

Ugens kampe i KBL

Med weekendens pokalfinale, hvor Høbas foran 1000 tilskuere i Gentoftehallen tog pokaltitlen med en sejr på 82-74 over BMS Herlev, er grundspillet i KBL nu meget tæt på sin afslutning. 

Kun 2 kampe mangler at blive spillet og specielt i tirsdagens kampe mellem BK Amager og BMS Herlev er der noget på spil. Resultatet af kampen afgør nemlig hvem der skal spille mod hvem i de 2 semifinaleserier som indleder slutspillet.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud på ugens kampe i KBL:

BK Amager – BMS Herlev tirsdag 14. marts 2023 kl. 19:15 i Amagerhallen

Gæsterne fra BMS Herlev må komme til Amagerhallen med dybt bøjet hoveder efter nederlaget i pokalfinalen og det kan meget vel have stor betydning for slutresultatet af kampen. Endvidere har holdet ikke noget at spille for og vil måske spare nogle spillere inden det går løs i slutspillet.

For BK Amager gælder der nemlig noget helt andet. Holdet kan med en sejr bytte plads med Aabyhøj IF i slutstillingen i grundspillet og skal så møde netop dagens modstander BMS Herlev i sin semifinaleserie og slipper derfor for AKS Falcon. 

Alene det må være motivation nok for BKA og jeg tror derfor at det er nok til at tage sejren og derved 3. pladsen i grundspillet.

AKS Falcon – SISU tirsdag 16. marts 2023 kl. 18:15 i Valbyhallen

En kamp hvor ingen af holdene har noget at spille for. AKS er sikker på at vinde grundspillet og SISU har allerede spillet færdig for sæsonen og ender på den plads efter grundspillet som netop ikke giver adgang til slutspillet.

AKS kan fokusere på slutspillet og de ved allerede når de løbet på banen i torsdagens kamp hvem de skal spille mod i semifinale. Så måske sparer de også nogle spiller og kan samtidigt bruge kampen til at træne nogle taktiske tiltag for slutspillet.

Jeg tror at SISU vil komme ud til kampen og give al den gas de har og vise at selvom de ikke kom med i slutspillet så kan man godt spille lige om med mestrene fra AKS Falcon.

Det ligger dog allerede fast uanset ugens resultatet af AKS Falcon og BMS Herlev starter på hjemmebane i semifinale 1. AKS spiller den 21. marts 2023 og BMS Herlev spiller den 22. marts uanset hvem deres modstandere bliver.

Den komplette semifinaleprogram vil kunne ses her på siden i løbet af ugen.

Ugens kampe i KBL

2 runder resterer der i grundspillet og allerede nu ligger det klart, efter weekendens resultater, hvilke 4 hold der skal kæmpe om DM-guldet. Da SISU søndag eftermiddag tabte til AKS Falcon samtidig med at Aabyhøj IF besejrede BK Amager dagen forinden, blev det en kendsgerning at uanset resultatet af de sidste 4 kampe i grundspillet, at SISU ikke har mulighed for at kvalificere sig til slutspillet.

På lørdag spilles der 2 kampe og for Aabyhøj IF der møder SISU på hjemmebane står der meget på spil. Den anden kamp mellem AKS Falcon og BMS Herlev har kun kosmetisk betydning i forhold til slutstillingen i grundspillet.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud på ugens kampe i KBL:

Aabyhøj IF – SISU lørdag den 4. marts 2023 kl. 14:00 i Aabyhallen

SISU kommer til Aarhus uden at have noget at spille for og det kan meget vel have indflydelse på holdets motivation til kampen. Hjemmeholdet Aabyhøj IF kæmper side om side med BK Amager om hvem der slutter nr. 3 eller 4 i grundspillet. En sejr til Aaby vil gøre at holdet går forbi BK Amager i tabellen og vil slutte på 3. pladsen i grundspillet såfremt Amagerkanerne taber deres sidste kamp mod BMS Herlev den 14. marts.

Alene dette må gøre at Aaby kommer til kampen topmotiveret og vinder derfor kampen forholdsvis sikkert.

AKS Falcon – BMS Herlev den 4. marts 2023 kl. 14:00 i Bülowsvejhallen

En kamp hvor ingen af holdene har noget at spille for. AKS er sikker på at vinde grundspillet og BMS Herlev er sikker på at slutte på 2. pladsen.

Gæsterne kommer til kampen velvidende at pokalfinalen mod Høbas banker kraftigere og kraftigere på døren og mon ikke at holdet har mere fokus på at hive pokaltitlen hjem end at slå AKS i en ligegyldig kamp. 

Så med dette i tankerne er jeg sikker på at AKS hiver en sejr hjem i en kamp der ikke vil gå over i historiebøgerne – for jeg tror også at bege hold vil hvile nogle af deres stamspillere for at undgå unødig slitage inden slutspillet starter.

Har du ikke fået købt din billet til pokalfinalen den 12. marts 2023 kl. 16:00 i Gentoftehallen så kan du nå det endnu. Du finder link til køb af billetter her.