2 kampe i KBL flyttes

PÅ grund af det kommende Folketingsvalg den 1. november har det været nødvendigt at flytte 2 af kampene i KBL. I begge tilfælde drejer det sig om kampene i grundspillet mellem AKS Falcon og BMS Herlev.

Kampen AKS Falcon – BMS Herlev som skulle være spillet den 28. oktober 2022 kl. 19:30 i Bülowsvejhallen er flyttet til den 4. marts 2023 kl. 14:00 i Bülowsvejhallen.

Og kampen BMS Herlev – AKS Falcon som skulle være spillet den 4. marts 2023 kl. 14:00 i Herlevhallen er flyttet til den 28. oktober 2022 kl. 18:00 i Herlevhallen.

Du kan se det fulde kampprogram for hele grundserien ved at klikke her.


Turneringsplanen er klar

Turneringsplanen for Kvindebasketligaen 2022/23 er klar og sæsonen kommer til at består af de samme 5 hold AKS Falcon, SISU, BK Amager, BMS Herlev og Aabyhøj IF, som i sidste sæson og afvikles således:

Grundserien
Alle 5 hold spiller hver 16 kampe i grundserien og møder hinanden 4 gange, henholdsvis 2 gange på hjemmebane og 2 gange på udebane.

De 4 hold bedste hold fra grundserien kvalificerer sig til slutspillet.

Slutspillet (efter endt grundspil)

Semifinaler (bedst á 3 kampe):
Nr. 1 i grundspillet møder nr. 4 og nr. 2 møder nr. 3.

Terminerne for semifinalerne er:

  • Kamp 1: 21. og 22. marts 2023
  • Kamp 2: 25. og 26. marts 2023
  • Kamp 3: 1. og 2. april 2023 (evt.)

Finaler (bedst á 5 kampe):
Vinderne af de 2 semifinaleserie hvor bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane fordel i kamp 1, 3, 5.

Terminerne for finaleserien er:

  • Kamp 1: 11., 12. og og 13. april 2023
  • Kamp 2: 15. og 16. april 2023
  • Kamp 3: 22. og 23. april 2023
  • Kamp 4: 25., 26. og 27. april 2023 (evt.)
  • Kamp 5: 29. og 30. april 2023 (evt.)

De 2 taber af semifinalerne møder hinanden i én kamp om bronzen. Bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane.

Sæsonstart
Sæsonens skydes i gang lørdag den 17. september hvor BK Amager hjemme i Amagerhallen får besøg af AKS Falcon kl. 17:15. Aabyhøj IF er oversidder og den anden kamp i runde 1 var mellem BMS Herlev og SISU. Denne kamp er dog på grund af BMS Herlevs store ungdomsstævne i samme weekend og at SISU er på træningslejr i udlandet , blevet udsat til et senere tidspunkt.

I runde 2 ser kampene således ud:
25. september kl. 14:00 Aabyhøj IF – BMS Herlev
25. september kl. 16:00 SISU – BK Amager

Du kan se det fulde kampprogram for hele grundserien ved at klikke her.


Årets talent i KBL kåret

Også årets talent i KBL blev uddelt forud for tirsdagens 3. DM-Finale mellem AKS Falcon og SISU.

Det er spillerne i KBL der har stemt og med klart flest stemme blev det 19 årige Asta Vadum Blauenfeldt fra SISU som er i gang med sin 4. sæson i landets bedste damerække. Asta var en afgørende faktor for at SISU fik spillet sig hele vejen frem til DM-finalerne hvor SISU desværre måtte strække våben mod AKS Falcon. Asta har haft sin bedste sæson i 2021/22 og er blandt andet:

Nr. 1 på topscorer listen med 19,48 point pr. kamp
Nr. 1 på straffekast listen med hvor 85,59% af alle kast har resulteret i point
Nr. 4 på assist listen med 4,05 assist pr. kamp

Asta løb med titlen foran de 2 BMS Herlev spillere, Emilie Gudmand Larsen og Bianka Richter Braikia.

På fotoet får Asta Vadum Blauenfeldt overrakt prisen af Forretningsfører for KBL Bettina Balling og Louise Bach.

Foto er venligst udlånt af: Robert Nines Raasch

Årets spiller i KBL kåret

Forud for tirsdagens 3. DM-Finale mellem AKS Falcon og SISU blev årets spiller i KBL kåret.

Det er spillerne i KBL der har stemt og da stemmerne var talt op var der ingen tvivl om at årets spiller i KBL 2021/22 blev helt fortjent Emelie Hesseldal fra AKS Falcon. Udover at være en afgørende faktor i kampen om DM-guldet topper Emilie også en række kategorier.

Nr. 3 på topscorer listen med 18,06 point pr. kamp
Nr. 1 på rebound listen med 16,88 rebound pr. kamp
Nr. 1 på assist listen med 5,53 assist pr. kamp
Nr. 1 på efficiency listen med 30,71 pr. kamp

Emelie er også 2 gange i løbet af sæsonen blev valgt til månedens hold af Fullcourt. Stort tillykke skal lyde til Emelie med titlen og alle de store oplevelser hun har givet rundt i hallerne.

På de følgende pladser kom Asta Vadum Blauenfeldt fra SISU og Ena Viso fra BK Amager.

På fotoet får Emilie Hesseldal overrakt prisen af Forretningsfører for KBL Bettina Balling og Louise Bach.

Foto er venligst udlånt af: Robert Nines Raasch

AKS Falcon er danske mestre 2021/22

Men en sejr på 72-47 ( 12-16, 25-11, 18-13, 17-7 i tirsdagens DM-finale 3 er AKS Falcon danske mestre 2021/22 med en samlet finalesejr på 3-0 over SISU.

Efter at SISU vandt 1. perioden med 16-12 vendte kampen i løbet af 2. periode hvor AKS Falcon anført af en storspillende Emelie Hesseldal fik sat AKS i front og herefter så mestrene sig aldrig tilbage.

Emelie Hesseldal, der før kampen fik overrakt prisen som året spiller i KBL 2021/22, var kampens helt store oplevelse og sluttede på 28 point, 28 rebounds som er sæsonrekord i KBL i denne sæson og 6 assists.

Stort tillykke skal lyde til AKS Falcon som er fortjente mestre i KBL 2021/22 men også et stort tillykke skal lyde til SISU for en stor sæson og en velfortjent sølvmedalje vinder.

AKS Falcon bringer sig foran 2-0 mod SISU

AKS Falcon er nu kun 1 sejr fra at kunne kalde sig dansk mestre 2021/22 i Kvindebasketligaen. Det blev en kendsgerning efter en sejr i kamp 2 fredag aften i Gentoftehallen. Sejren kom til at lyde på 74-56 (17-17, 25-13, 21-17, 11-9).

Hvis AKS også vinder kamp 3 som spilles den 26. april kl. 19:00 i Bülowsvejhallen er løbet kørt for SISU som nu er nødsaget til at vinde de næste 3 kampe hvis de vil kalde sig danske mestre.

Topscorer i dagens kamp blev for SISU, Asta Blauenfeldt der scorede 20 point. Det samme antal scorede Emelie Hesseldal for AKS Falcon.

Foto er venligst udlånt af: Foto: Mikkel Bo Rasmussen / 1st Down Photo (@1stdownphoto)

Også årets dommer i KBL kåret

Også årets dommer i KBL blev kåret umiddelbart før tip-off i dagens DM-finale 2 mellem SISU og AKS Falcon i Gentoftehallen.

Det er spillerne i KBL der har stemt og for 3. sæson i træk gik hæderen til Andrada Csender som løb med titlen foran Pembe Bahadir.

På fotoet får Andrada Csender overrakt prisen af Forretningsfører Bettina Balling.

Foto er venligst udlånt af: Alex Bessermann

Årets træner i KBL kåret

Umiddelbart før tip-off i dagens DM-finale 2 mellem SISU og AKS Falcon i Gentoftehallen blev året træner i KBL 2021/22 kåret.

Det er alle trænerne i KBL der har stemt og da KBL`s Forretningsfører Bettina Balling havde talt stemmerne op blev det en kendsgerning at årets træner i KBL er Jesper Krone fra AKS Falcon. Nr. 2 i afstemningen blev Susie Heede-Andersen fra SISU

Det er 3. gang at Jesper Krone løber med titlen da Jesper også i sæsonerne 2015/16 og 2017/18 blev årets træner.

På fotoet får Jesper Krone overrakt prisen af Forretningsfører Bettina Balling.

Foto er venligst udlånt af: Alex Bessermann

DM-Finale 2 på fredag

Efter at AKS Falcon slog SISU sikkert med 82-57 i den første DM-Finale før påske, er Frederiksbergholdet også favorit i fredagens opgør i Gentoftehallen hvor der er tip-off kl. 18:30.

Hvis SISU skal have en chance så skal de til at ramme på deres 3-pointskud. I nederlaget til AKS forsøgte man sig 11 gang bag 3-pointslinjen men kun et enkelt skud røg i kurven. Til sammenligning skød AKS 23 gange og 8 af disse forsøg røg i kurven.

Vinder AKS fredagens kamp har holdt matchbold og kan sikre sig DM-titlen med en sejr i kamp 3 som spilles den 26. april kl. 19:00 i Bülowsvejhallen.

I forbindelse med fredagens kamp vil årets træner og årets dommer bliver kåret.

Foto er venligst udlånt af: Foto: Mikkel Bo Rasmussen / 1st Down Photo (@1stdownphoto)

Årets hold i KBL kåret

I forbindelse med den 1. DM-Finale søndag i Bülowsvejhallen mellem AKS Falcon og SISU, blev året hold i KBL 2021/22 kåret umiddelbart inden kampstart.

De 5 spillere på årets hold i KBL 2021/22 blev:

  • Emilie Gudmand Larsen, BMS Herlev
  • Asta Vadum Blauenfeldt, SISU
  • Gritt Ryder, AKS Falcon
  • Emilie Hesseldal, AKS Falcon
  • Ena Viso, BK Amager

Der er trænerne fra holdene i KBL der har valgt de 5 spillere. Udover æren var der til hver spiller en gaveæske fra Matas med et gavekort i.

På foto af året hold i KBL 2021/22 mangler Ena Viso fra BK Amager der desværre ikke kunne været til stede.

Foto er venligst udlånt af: Robert Dines Raasch