Ugens kampe i KBL

Efter en kort pause på grund af efterårsferien er KBL tilbage for fuld styrke med 2 kampe på søndag. Lige efter frokost er der topopgør i Bülowsvejhallen hvor BK Amager kommer på besøg og lige efter eftermiddagskaffen skal BMS Herlev en tur til Gentoftehallen.

Det ligner 2 meget tætte kampe og Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud.

AKS Falcon – BK Amager søndag den 23. oktober kl. 13:00 i Bülowsvejhallen

Søndagen startet med et topopgør hvor gæsterne skal tilbage på sporet efter nederlag til BMS Herlev i holdets seneste kamp med 79-72. Mestrene fra AKS er forsat ubesejret i denne sæson og ligner et hold der godt kunne gå hele vejen i grundspillet uden af sætte point til.

I Amagers nederlag til BMS Herlev fik holdet kun 7 spillere på scoringstavlen og 6 af disse stod for 70 af de 72 point som holdet fik i hele kampen. Hvis holdet skal slå AKS så skal spillerne fra bænken bidrage med flere point for AKS har for vane at holde sine modstandere på på omkring 70 point og jeg tror ikke at point slugerne fra BKA får tid og plads til at lave ligeså mange point som de gjorde mod BMS Herlev. Dertil er forsvaret fra AKS alt for stærkt.

Det er anden gang at de 2 hold mødes i grundspillet og den første kampe endte med en 1-points sejr til AKS Falcon. Hjemmeholdet tager sejren og er også ubesejret efter denne her kamp for de vinder kampen med mindst 10 point.

SISU – BMS Herlev søndag den 23. oktober kl. 16:00 i Gentoftehallen

De 2 hold mødes for første gang i denne her sæson, da deres kamp mod hinanden fra 1. runde blev udsat til et senere tidspunkt på sæsonen.

Hjemmeholdet fra SISU har ikke været i kampe siden 2. oktober men BMS Herlev i deres sidste kamp slog BK Amager med 79-72 efter blandt andet 21 point af Ellen Iversen og 19 point af Mariam Hannoun.

BMS Herlev har ikke tabt i denne her sæson endnu mens SISU ikke har smagt sejrens sødme. Det skal dog bemærkes at begge hold kun har spillet 2 kampe.

SISU har brug for en sejr for at hold trit med topholdene i KBL men BMS Herlev med en sejr kan lægge klar afstand til bunden af KBL. Jeg tror det bliver tæt men min pil peger mod gæsterne som drager tilbage til Herlev med en kneben sejr på 5 point.

Ugens kampe i KBL

Efter en lang sommerpause er det blevet tid til at se de bedste kvindelige basketballspiller i aktion  igen, for langt om længe skydes Kvindebasketligaen i gang igen.

5 hold skal kæmpe guldet og hvem der er forhåndsfavoritter til titlen er svært at sige, da alle 5 hold henover sommeren har mistet rigtig mange erfarne spiller og nye unge spillere er kommet til. Også på trænersiden er der sket ting og sager da Aabyhøj IF, BK Amager og BMS Herlev alle har skiftet træner.

Runde 1 skulle have været startet med 2 kampe, men kampen mellem BMS Herlev og SISU er blevet flyttet til et senere tidspunkt da BMS Herlev netop i denne her weekend er vært for et stort ungdomsstævne.

Dette skal da ikke afholde Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann til at komme med sit bud på den kamp der spilles mellem BK Amager og mestrene fra AKS Falcon.

BK Amager – AKS Falcon lørdag den 17. september kl. 17:15 i Amagerhallen

En meget åben kamp hvor begge hold henover sommer har skiftet meget ud i spillertrupperne. Hjemmeholdet har sagt goddag til 8 nye spillere men har sagt farvel til 9. Mestrene fra AKS Falcon har ikke skiftet nær så meget ud men ind er kommet 5 spillere og 4 har forladt holdet. for begge hold gælder det at der er mange af de rutinerede spillere der er forsvundet.

Meget vil derfor være afgørende lørdag eftermiddag i Amagerhallen hvor langt holdene er kommet med at få spillet de nye spillere ind – jeg ved det ikke i skrivende stund og ej heller om der er spillere der må sidde over på grund af skadet.

Hvem vinder så kampen? Ja det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg tror at hjemmebanen giver BK Amager det skub i ryggen at de hiver en knebent sejr hjem på 7 point. Det kan være at jeg har skudt helt ved siden af – men det vigtigste er også at Kvindebasketligaen er i gang igen.

Vel mødt i morgen i Amagerhallen og god sæson til alle.

Aabyhøj IF har sit hold klar

Som det næstsidste af de 5 hold i årets KBL har Aabyhøj IF netop offentliggjort sit hold

Coach: Fie Husted Nordby
Ass. coach: Sophie Tindal Wich og Ida Mark Krogh
Anfører: Sophie Kjems-Krognos og Camilla Lind Christiansen
Profiler: Camilla Lind Christiansen, Marie Madsen og Caroline Tindal Wich

Nye spillere på holdet: Suzan Sisman (hjemvendt fra College) + en del U17 og U19 spillere fra egne rækker

Spillere der har forladt holdet: Julie Høier

Forventning og målsætning til sæsonen: Er at vinde flere kampe end sidste år. Vi har tre måneder her i starten af sæsonen, hvor vi mangler Caroline Wich, som spillede en meget stor og vigtig rolle på holdet sidste år. Det er en spændende mulighed for nogle af de andre til at få mere ansvar, flere minutter og mere erfaring. Herudover forventer vi at kunne sluse nogle unge spillere stille og roligt ind på ligaholdet, så de forhåbentlig i fremtiden kan blive bærende spillere i ligaen.

Hvad kan tilskuerne forvente når de ser holdet spille: At vi vinder reboundkampen, hver gang vi spiller! Desuden et hold der spiller aggressivt forsvar overalt på banen, og som i angrebet spiller for hinanden. Vi har fokus på at sætte gode screeninger, læse hvad forsvaret giver os og at enhver succes er en holdindsats. Vi glæder os til at spille for en fyldt Åbyhal – Danmarks bedste hjemmebane!

Du kan se den komplette roster for Aabyhøj IF ved at klikke her.

Aabyhøj IF starter sæsonen den 25. september kl. 14:00 hvor holdet hjemme i Aabyhallen får besøg af BMS Herlev.

Du kan se det fulde kampprogram for Aabyhøj IF ved at klikke her.

Turneringsplanen er klar

Turneringsplanen for Kvindebasketligaen 2022/23 er klar og sæsonen kommer til at består af de samme 5 hold AKS Falcon, SISU, BK Amager, BMS Herlev og Aabyhøj IF, som i sidste sæson og afvikles således:

Grundserien
Alle 5 hold spiller hver 16 kampe i grundserien og møder hinanden 4 gange, henholdsvis 2 gange på hjemmebane og 2 gange på udebane.

De 4 hold bedste hold fra grundserien kvalificerer sig til slutspillet.

Slutspillet (efter endt grundspil)

Semifinaler (bedst á 3 kampe):
Nr. 1 i grundspillet møder nr. 4 og nr. 2 møder nr. 3.

Terminerne for semifinalerne er:

  • Kamp 1: 21. og 22. marts 2023
  • Kamp 2: 25. og 26. marts 2023
  • Kamp 3: 1. og 2. april 2023 (evt.)

Finaler (bedst á 5 kampe):
Vinderne af de 2 semifinaleserie hvor bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane fordel i kamp 1, 3, 5.

Terminerne for finaleserien er:

  • Kamp 1: 11., 12. og og 13. april 2023
  • Kamp 2: 15. og 16. april 2023
  • Kamp 3: 22. og 23. april 2023
  • Kamp 4: 25., 26. og 27. april 2023 (evt.)
  • Kamp 5: 29. og 30. april 2023 (evt.)

De 2 taber af semifinalerne møder hinanden i én kamp om bronzen. Bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane.

Sæsonstart
Sæsonens skydes i gang lørdag den 17. september hvor BK Amager hjemme i Amagerhallen får besøg af AKS Falcon kl. 17:15. Aabyhøj IF er oversidder og den anden kamp i runde 1 var mellem BMS Herlev og SISU. Denne kamp er dog på grund af BMS Herlevs store ungdomsstævne i samme weekend og at SISU er på træningslejr i udlandet , blevet udsat til et senere tidspunkt.

I runde 2 ser kampene således ud:
25. september kl. 14:00 Aabyhøj IF – BMS Herlev
25. september kl. 16:00 SISU – BK Amager

Du kan se det fulde kampprogram for hele grundserien ved at klikke her.


Ugens kampe i KBL

Grundserien nærmere sig sin afslutning og de sidste 4 kampe spilles i løbet af de næste 7 dage. Herefter starter slutspillet med semifinaler for de 4 øverste hold i tabellen.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på de 4 kampe, hvor der ikke står ret meget på spil.

AKS Falcon –  BMS Herlev fredag den 18. marts kl. 18.30 i Bülowsvejhallen

En gentagelse af pokalfinalen hvor hjemmeholdet vandt stort. AKS har allerede vundet grundserien og har intet at spille for. Det har gæsterne for BMS Herlev derimod. Holdet skal vinde for ikke at blive nr. 4 i grundserien som betyder en semifinaleserie mod netop AKS Falcon.

Gæsterne har meldt ud i løbet af ugen at Bianca Richter Braikia har fået en skade i knæet og er derved færdig for sæson.

AKS Falcon vinder denne kamp selvom de hviler et par spillere eller tre  spørgsmålet er bare hvor meget de vinder med. 

SISU – Aabyhøj IF søndag den 20. marts kl. 16.00 i Gentoftehallen

Igen en kamp hvor der måske ikke er noget på spil. Dette afhænger af om BMS Herlev har vundet over AKS Falcon fredag aften. Har de det kan SISU med en sejr over Aabyhøj sikre sig 3. pladsen i grundspillet. 

Men uanset resultatet af fredagens kamp så vinder SISU denne her kamp. Motivation og udsigten til en semifinaleserie mod BK Amager gør hele forskellen og er med til at sejren bliver på mindst 15 point.

BK Amager – AKS Falcon tirsdag den 22. marts kl. 19:30 i Amagerhallen

Topkamp mellem grundspillet nr. 1 og 2, men igen en kamp uden sportslig betydning. For begge hold gælder det om at undgå skader inden semifinalerne starter og lur mig ikke om begge hold sparer nogle af deres profiler og lade de spillere der normalt ikke får så meget spilletid, spille rigtig meget.

Så det er et åben opgør, som kan gå begge veje.

SISU – BMS Herlev torsdag den 24. marts kl. 20:00 i Gentoftehallen

Årets sidste kamp i grundspillet bliver en kamp hvor begge hold skal undgå skader og sikkert også hviler en del spillere.

Som jeg tror at resultater af de øvrige kampe er kampen helt uden sportslig betydning da SISU slutter på 3. pladsen og BMS Herlev på 4. pladsen i grundspillet.

Hjemmebane gør forskellen i denne her kamp så SISU løber med sejren.

I semifinalerne spiller nr. 1 fra slutstillingen i grundspillet mod nr. 4 og nr. 2 spiller mod nr. 3.  Der spilles bedst á 3 kampe og terminerne er:

  • Kamp 1 29-30. marts
  • Kamp 2 2-3. april
  • Kamp 3 6-7. april (evt.)

Ugens kampe i KBL

3 kamp spilles i KBL i denne uge hvor både SISU og Aabyhøj IF skal i ilden 2 gange hver mens BMS Herlev sidder helt over.

Inden Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på ugens kampe, skal der lige lyde et stort tillykke til AKS Falcon der i søndags slog BMS Herlev meget sikkert med 90-54 i en velbesøgt Gentoftehal og derved kan kalde sig Pokalvinder 2022.

Aabyhøj IF – SISU onsdag den 9. marts kl. 19:00 i Aabyhallen

Motivationen må afgøre dette opgør. Hjemmeholdet har kun æren at spille for da man ikke længere kan nå at komme med i slutspillet. SISU har derimod masser af spille for. Holdet kæmper med BMS Herlev om at undgå den 4. plads i grundserien som betyder at man løber ind i AKS Falcon i semifinalerne.

Både SISU og BMS Herlev har begge i skrivende stund 10 point på en delt 3. plads. Så det gælder at skrabe så mange point til sig inden de mødes i sidste runde i grundserien.

SISU tager fra Aabyhallen med de 2 point og sejren bliver på mindst 7 point.

Aabyhøj IF – BK Amager fredag den 12. marts kl. 19:00 i Aabyhallen

Sidst de 2 hold mødtes den 4. marts endte det med en sejr til BK Amager på 68-52. Gæsterne har ikke mere at spille for i grundspillet da de er sikker på at bliver nr. 2 efter AKS Falcon. Men holdet er nødt til at holde sig i skarpe inden semfinalerne starter og det er der der vil gøre udfaldet i dagens opgør.

BK Amager vinder kampen med mindst 10 point.

AKS Falcon – SISU søndag den 13. marts kl. 14:30 i Valbyhallen

Hvis AKS ikke har fået armene ned efter pokaltriumfen kan det bliver SISU`s chance. Og vil hjemmeholdet hvile nogle af stamspillerne? Hvis de gør så øger det gæsternes chance for en sejr gevaldigt og en sejr til SISU kan faktisk betyde at holdet sætter sig tungt på 3. pladsen i grundspillet og slipper for netop AKS Falcon i semifinalerne.

Så det bliver et åbnet opgør lige ind til vi kender hjemmeholdets holdopstilling. Er AKS Falcon i stærkeste opstilling så vinder de kampen – er de ikke så lurer overraskelsen.

Ugens kampe i KBL

2 kamp spilles onsdag og fredag i denne uge i KBL inden det på søndag går løs med pokalfinalen.

Resultaterne i den forgange uge gav som ventet sejre til BMS Herlev og BK Amager og kigger på i den aktuelle stilling ser det ud som om at Aabyhøj IF får svært ved at nå slutspillet nu.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på ugens kampe:

BMS Herlev – SISU onsdag den 2. marts kl. 19:00 på Rosenlundsskolen

Et meget åbent opgør hvor resultatet kan være stærkt medvirkende til at afgøre hvem der ender som nr. 3 eller 4 efter grundspillet.

Det store spørgsmål i denne kamp er om hjemmeholdet har 100% fokus på søndagens pokalfinale mod AKS Falcon og vil spare nogle af holdets profiler. SISU skal vinde kampen hvis de vil snuppe 3. pladsen i grundspillet og det tror jeg kan blive afgørende før kampens resultat.

Jeg tror at SISU kommer ud til kampen 100% klar og med hjemmeholdets fokus andetsteds så vinder de også kampen med mindst 5 point.

Aabyhøj IF – BK Amager fredag den 4. marts kl. 19:00 i Aabyhallen

Hjemmeholdet skal vinde for at have noget at spille for i resten af grundspillet og det er ikke engang sikkert hvis SISU har besejret BMS Herlev i onsdagens kamp.

Gæsterne fra BK Amager ligger lunt i svinget og har allerede sikret sig 2. pladsen i grundspillet. Hvis dette bliver en sovepude for BK Amager så har Aaby en chance, men jeg tror det ikke. 

Gæsterne er favoritter og vinder også denne kamp. Og måske giver de debut til den tidligere Aabyhøj-spiller Enna Pehadzic. Aabyhøj alligevel. For en sejr vil nok betyde at slutspilspladsen er sikret.

Og husk så lige at søndag den 6. marts kl. 15:30 er der pokalfinale i Gentoftehallen. Har du ikke allerede købt din billet til kampen mellem BMS Herlev og AKS Falcon så klik her.

 

Ugens kampe i KBL

4 kamp på menukortet i denne uge i KBL hvor grundserien for alvor er gået ind i sin afgørende fase. 

Topkampen i søndags mellem AKS Falcon og BK Amager gav sejr til hjemmeholdet på 56-46 og meget skal gå galt hvis ikke AKS bliver finder af grundserien. Mest bemærkelsesværdigt fra kampen var at BK Amager`s forsvar fik holdt Emelie Hesseldal på bare 2 point, men alligevel  var det ikke nok til at tage sejren med hjem. 

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på ugens kampe hvor Aabyhøj IF, BK Amager og BMS Herlev hver skal spille 2 kampe:

Aabyhøj IF – AKS Falcon onsdag den 23. februar kl. 19:00 i Aabyhallen

AKS Falcon cruiser sikkert mod 1. pladsen i grundserien mens hjemmeholdet snart skal have nogle point på kontoen for at holde liv i slutspilsdrømmene.

AKS er i mine øjne klar favorit til at vinde kampen, men spørgsmålet er om AKS allerede nu er begyndt at tænke på pokalfinalen den 6. marts mod BMS Herlev eller vælger holdet at spare nogle spillere i opgøret. Det kan blive Aabyhøjs chance, men meget andet skal flaske sig for de grønne.

BK Amager – BMS Herlev onsdag den 23. februar kl. 19:30 i Amagerhallen

Dette kan blive en meget tæt kamp og kan gå begge veje. Hjemmeholdet skal rejse sig efter søndagens nederlag til AKS Falcon mens BMS Herlev vil gøre alt for at få en sejr og 2 meget vigtige point som kan sende holdet væk fra 4. pladsen i grundspillet.

Spørgsmålet er bare om gæsterne allerede nu har fokus på pokalfinalen mod AKS Falcon den 6. marts eller om holdet kan holde fokus i Amagerhallen. 

BMS Herlev – Aabyhøj IF lørdag den 26. februar kl. 14:00 i UCC Hallen

Hvis BMS Herlev har vundet over BK Amager i onsdagens opgør så kommer holdet sikkert blæsende ud til kampen mod De Grønne og rider videre på bølgen. Selvom BMS Herlev kommer med et nederlag fra Amagerhallen så tror jeg at de vinder over Aabyhøj alligevel. For en sejr vil nok betyde at slutspilspladsen er sikret.

Hvis Aabyhøj skal med i slutspillet, så skal kampen vindes. Derfor må gæsterne komme ud til kampen og kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne.

Kampen bliver tæt tror jeg, men det er op til Aabyhøj at vise at man forsat skal regne med dem i kampen om slutspilspladserne.

SISU – BK Amager søndag den 27. februar kl. 16:00 i Gentoftehallen

Sidst de 2 hold mødtes vandt BK Amager med 80-57 men det bliver tættere denne gang. Hjemmeholdet kæmper med BMS Herlev om 3. pladsen i grundspillet som er meget vigtig, i det man så med stor sandsynlighed slipper for at spille semifinaler mod AKS Falcon.

Hvem vinder så? Det er et rigtigt godt spørgsmål som jeg ikke kan svare på. Men det bliver tæt og sejren vil lyde på 5-10 point til et af holdene.

Og husk så lige at den 6. marts er der pokalfinale i Gentoftehallen. Har du ikke allerede købt din billet til kampen så klik her.

 

Ugens kampe i KBL

Kun 1 kamp spilles i denne uge i KBL men til gengæld er der tale om nr. 1 mod nr. 2. 

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på ugens kamp:

AKS Falcon – BK Amager søndag den 20. februar kl. 15:00 i Bülowsvejhallen

AKS Falcon fik i holdets senest kamp et overraskende nederlag til BMS Herlev på 74-72 mens BK Amager slog SISU sikkert med 23 point.

Der er 3. gang at de 2 hold mødes i grundspillet og begge gange har AKS vundet med henholdsvis 2 og 1 point. Hvis BK Amager skal gøre sig håb om at vinde grundserien så skal kampen søndag eftermiddag vindes. Bliver det til et nederlag er der ingen tvivl om at hjemmeholdet vil vinde grundspillet og derved får de fordele der er med sejren i slutspillet.

AKS er i mine øjne favorit til at vinde kampen, men det bliver spændende at se om nederlaget til BMS Herlev blot var en enlig svale eller om holdet allerede nu skæver til pokalfinalen mod netop BMS Herlev den 6. marts.

Hvis BK Amager skal vinde kampe så skal både Ena Viso og Rikke Fabricius holde deres pointgennemsnit. Begge spillere ligger lunt til på topscorerlisten i KBL hvor de snitter henholdsvis 15,1 og 14,9 point pr. kamp og samtidigt skal de håbe at hjemmeholdets Emilie Hesseldal scorer mindre end hun plejer. Emilie er nemlig nr. 3 på topscorerlisten i KBL med 18,5 point pr. kamp.

Jeg tror det bliver tæt og det bliver en lavt scorende kamp hjemmeholdet med 5-8 point. Men mød selv op i Büllen på søndag og se om jeg tager fejl.

Og husk så lige at den 6. marts er der pokalfinale i Gentoftehallen. Har du ikke allerede købt din billet til kampen så klik her.

 

  

Ugens kampe i KBL

2 kampe spilles i denne uge i KBL og kampen onsdag er en forpremiere på Pokalfinalen mellem BMS Herlev og AKS Falcon. 

Efter at AKS Falcon havde indløst billet til pokalfinalen ved sidste i januar måned at besejre Aabyhøj IF, så indløste BMS Herlev sin billet ved at vinde semifinalen over SISU i lørdags med cifrene 71-65. Pokalfinalen spilles den 6. marts i Gentoftehallen hvor der udover pokalfinalen som starter kl. 15:30, også vil være U9-U13 pigefestival og U15-Old Girls 3×3 turnering. Du kan sikre dig din billet til kampen her.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på ugens kampe:

BMS Herlev  – AKS Falcon onsdag den 9. februar kl. 18:00 i Herlevhallen

BMS Herlev fik en meget vigtig sejr i holdets seneste kamp da man vandt på udebane over Aabyhøj IF. Sejren gav luft i kampen om den 4. og sidste slutspilsplads hvor det ser ud til at Aabyhøj IF bliver sorteper.

AKS Falcon var oversidder i sidste runde og holdet sidder sikkert på 1. pladsen i grundspillet. Jeg tror at BMS Herlev kommer ud til kampen for at vise at AKS Falcon ikke skal være for sikker på at løbe med pokaltitlen. Men der kan sagtens gå taktik fordi begge hold gemmer krudtet til pokalfinalen. Bliver det en taktisk kamp tror jeg at der er til hjemmeholdets fordel, men uanset hvad så er AKS Falcon favorit og de vinder også deres 11 kamp i træk. Men det bliver tættere en man tror så og sejren vil lyde på omkring 10-15 point,

SISU – Aabyhøj IF torsdag den 10. februar kl. 18:30 i Gentoftehallen

Vil nederlaget til BMS Herlev i pokalsemifinalen have sat sine spor i Gentofteholdet eller har de allerede rejst sig velvidende at en sejr og Aabyhøj IF kan være stærkt medvirkende til at holdet kommer i slutspillet. Jeg tror det sidste.

Gæsterne fra Aabyhøj er pisket til at vinde kampen hvis de vil med i slutspillet i stedet for SISU. Så de har alt at vinde men det bliver svært. Jeg tror at SISU anført af KBL`s topscorer Asta Blauenfeldt bliver en for stor mundfuld for Caroline Wich og hele Aabyholdet. Så det ender med en sikker sejr til SUSU på mindst 15 point.