3 kamp spilles i KBL i denne uge hvor både SISU og Aabyhøj IF skal i ilden 2 gange hver mens BMS Herlev sidder helt over.
Inden Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på ugens kampe, skal der lige lyde et stort tillykke til AKS Falcon der i søndags slog BMS Herlev meget sikkert med 90-54 i en velbesøgt Gentoftehal og derved kan kalde sig Pokalvinder 2022.
Aabyhøj IF – SISU onsdag den 9. marts kl. 19:00 i Aabyhallen
Motivationen må afgøre dette opgør. Hjemmeholdet har kun æren at spille for da man ikke længere kan nå at komme med i slutspillet. SISU har derimod masser af spille for. Holdet kæmper med BMS Herlev om at undgå den 4. plads i grundserien som betyder at man løber ind i AKS Falcon i semifinalerne.
Både SISU og BMS Herlev har begge i skrivende stund 10 point på en delt 3. plads. Så det gælder at skrabe så mange point til sig inden de mødes i sidste runde i grundserien.
SISU tager fra Aabyhallen med de 2 point og sejren bliver på mindst 7 point.
Aabyhøj IF – BK Amager fredag den 12. marts kl. 19:00 i Aabyhallen
Sidst de 2 hold mødtes den 4. marts endte det med en sejr til BK Amager på 68-52. Gæsterne har ikke mere at spille for i grundspillet da de er sikker på at bliver nr. 2 efter AKS Falcon. Men holdet er nødt til at holde sig i skarpe inden semfinalerne starter og det er der der vil gøre udfaldet i dagens opgør.
BK Amager vinder kampen med mindst 10 point.
AKS Falcon – SISU søndag den 13. marts kl. 14:30 i Valbyhallen
Hvis AKS ikke har fået armene ned efter pokaltriumfen kan det bliver SISU`s chance. Og vil hjemmeholdet hvile nogle af stamspillerne? Hvis de gør så øger det gæsternes chance for en sejr gevaldigt og en sejr til SISU kan faktisk betyde at holdet sætter sig tungt på 3. pladsen i grundspillet og slipper for netop AKS Falcon i semifinalerne.
Så det bliver et åbnet opgør lige ind til vi kender hjemmeholdets holdopstilling. Er AKS Falcon i stærkeste opstilling så vinder de kampen – er de ikke så lurer overraskelsen.
No comment yet, add your voice below!