Efter en lang sommerpause er det blevet tid til at se de bedste kvindelige basketballspiller i aktion  igen, for langt om længe skydes Kvindebasketligaen i gang igen.

5 hold skal kæmpe guldet og hvem der er forhåndsfavoritter til titlen er svært at sige, da alle 5 hold henover sommeren har mistet rigtig mange erfarne spiller og nye unge spillere er kommet til. Også på trænersiden er der sket ting og sager da Aabyhøj IF, BK Amager og BMS Herlev alle har skiftet træner.

Runde 1 skulle have været startet med 2 kampe, men kampen mellem BMS Herlev og SISU er blevet flyttet til et senere tidspunkt da BMS Herlev netop i denne her weekend er vært for et stort ungdomsstævne.

Dette skal da ikke afholde Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann til at komme med sit bud på den kamp der spilles mellem BK Amager og mestrene fra AKS Falcon.

BK Amager – AKS Falcon lørdag den 17. september kl. 17:15 i Amagerhallen

En meget åben kamp hvor begge hold henover sommer har skiftet meget ud i spillertrupperne. Hjemmeholdet har sagt goddag til 8 nye spillere men har sagt farvel til 9. Mestrene fra AKS Falcon har ikke skiftet nær så meget ud men ind er kommet 5 spillere og 4 har forladt holdet. for begge hold gælder det at der er mange af de rutinerede spillere der er forsvundet.

Meget vil derfor være afgørende lørdag eftermiddag i Amagerhallen hvor langt holdene er kommet med at få spillet de nye spillere ind – jeg ved det ikke i skrivende stund og ej heller om der er spillere der må sidde over på grund af skadet.

Hvem vinder så kampen? Ja det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg tror at hjemmebanen giver BK Amager det skub i ryggen at de hiver en knebent sejr hjem på 7 point. Det kan være at jeg har skudt helt ved siden af – men det vigtigste er også at Kvindebasketligaen er i gang igen.

Vel mødt i morgen i Amagerhallen og god sæson til alle.

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *