Ugens kampe i KBL

Efter en lang sommerpause er det blevet tid til at se de bedste kvindelige basketballspiller i aktion  igen, for langt om længe skydes Kvindebasketligaen i gang igen.

5 hold skal kæmpe guldet og hvem der er forhåndsfavoritter til titlen er svært at sige, da alle 5 hold henover sommeren har mistet rigtig mange erfarne spiller og nye unge spillere er kommet til. Også på trænersiden er der sket ting og sager da Aabyhøj IF, BK Amager og BMS Herlev alle har skiftet træner.

Runde 1 skulle have været startet med 2 kampe, men kampen mellem BMS Herlev og SISU er blevet flyttet til et senere tidspunkt da BMS Herlev netop i denne her weekend er vært for et stort ungdomsstævne.

Dette skal da ikke afholde Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann til at komme med sit bud på den kamp der spilles mellem BK Amager og mestrene fra AKS Falcon.

BK Amager – AKS Falcon lørdag den 17. september kl. 17:15 i Amagerhallen

En meget åben kamp hvor begge hold henover sommer har skiftet meget ud i spillertrupperne. Hjemmeholdet har sagt goddag til 8 nye spillere men har sagt farvel til 9. Mestrene fra AKS Falcon har ikke skiftet nær så meget ud men ind er kommet 5 spillere og 4 har forladt holdet. for begge hold gælder det at der er mange af de rutinerede spillere der er forsvundet.

Meget vil derfor være afgørende lørdag eftermiddag i Amagerhallen hvor langt holdene er kommet med at få spillet de nye spillere ind – jeg ved det ikke i skrivende stund og ej heller om der er spillere der må sidde over på grund af skadet.

Hvem vinder så kampen? Ja det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg tror at hjemmebanen giver BK Amager det skub i ryggen at de hiver en knebent sejr hjem på 7 point. Det kan være at jeg har skudt helt ved siden af – men det vigtigste er også at Kvindebasketligaen er i gang igen.

Vel mødt i morgen i Amagerhallen og god sæson til alle.

BK Amager har også sin trup klar

Som det sidste af de 5 hold i årets KBL har BK Amager også sin spillertrup på plads.

Coach: Diego Fernández López
Ass. coach: Victor Gonsalve Guisado
Anfører: Ena Viso
Profiler: Rikke Fabricius, Annemie Friis Espensen, Ena Viso og Julie Jungslund

Nye spillere på holdet: Vanessa Brink Smollerup (G), Isabella Palmqvist (G/F), Ida Dittmann (F), Sofia Korte (G/F), Tine Reiff (C), Julie Holdflod (G), Karoline Nielsen (G) og Astrid Weber (F)

Spillere der har forladt holdet: Melanie Linea elmgreen, Trine Drejer, Emilie Fogelstrøm, Celine Fransiska Schiffer, Enna Pehadzic, Cecilie Fetterlein Overgaard, Te´ja Twitty, Astrid Sturlason og Ida Tryggedsson Preetzmann

Forventning og målsætning til sæsonen: We know it is gonna be a very demanding season, being the first experience in the league for some of our young players, but at the same time, it is gonna be a significant challenge for all of us, both the youngest and the most experienced, and also for the coaching staff. 

We must grow as a team and individually day by day and do as many good things as possible to get closer to winning every game. I am completely sure we will.

Hvad kan tilskuerne forvente når de ser holdet spille: I would like them to see a home team willing to share defensive efforts, helping each other, communicative, and in attack willing to play fast and share the ball to be stronger as a team.

I’m sure it will be very nice for our fans to see our ladies in action and with a young team with many of our own BKA players Amagerhallen will have a strong and local support.

Du kan se den komplette roster for BK Amager ved at klikke her.

BK Amager starter sæsonen lørdag den 17. september kl. 17:15 hvor mestrene fra AKS Falcon kommer på besøg i Amagerhallen.

Du kan se det fulde kampprogram for BK Amager ved at klikke her.

Aabyhøj IF har sit hold klar

Som det næstsidste af de 5 hold i årets KBL har Aabyhøj IF netop offentliggjort sit hold

Coach: Fie Husted Nordby
Ass. coach: Sophie Tindal Wich og Ida Mark Krogh
Anfører: Sophie Kjems-Krognos og Camilla Lind Christiansen
Profiler: Camilla Lind Christiansen, Marie Madsen og Caroline Tindal Wich

Nye spillere på holdet: Suzan Sisman (hjemvendt fra College) + en del U17 og U19 spillere fra egne rækker

Spillere der har forladt holdet: Julie Høier

Forventning og målsætning til sæsonen: Er at vinde flere kampe end sidste år. Vi har tre måneder her i starten af sæsonen, hvor vi mangler Caroline Wich, som spillede en meget stor og vigtig rolle på holdet sidste år. Det er en spændende mulighed for nogle af de andre til at få mere ansvar, flere minutter og mere erfaring. Herudover forventer vi at kunne sluse nogle unge spillere stille og roligt ind på ligaholdet, så de forhåbentlig i fremtiden kan blive bærende spillere i ligaen.

Hvad kan tilskuerne forvente når de ser holdet spille: At vi vinder reboundkampen, hver gang vi spiller! Desuden et hold der spiller aggressivt forsvar overalt på banen, og som i angrebet spiller for hinanden. Vi har fokus på at sætte gode screeninger, læse hvad forsvaret giver os og at enhver succes er en holdindsats. Vi glæder os til at spille for en fyldt Åbyhal – Danmarks bedste hjemmebane!

Du kan se den komplette roster for Aabyhøj IF ved at klikke her.

Aabyhøj IF starter sæsonen den 25. september kl. 14:00 hvor holdet hjemme i Aabyhallen får besøg af BMS Herlev.

Du kan se det fulde kampprogram for Aabyhøj IF ved at klikke her.

SISU har sit hold klar

SISU har som det 3. af de 5 hold i årets KBL netop offentliggjort deres hold for sæsonen.

Coach: Susie Heede-Andersen
Ass. coach: Ole John Nielsen og Spyridoula KAnzantzi
Anfører: Josefine Schubart Haabegaard
Profiler: Josefine Schubart Haabegaard, Helene Dalsgaard og Emilie Ravn

Nye spillere på holdet: Arndis Úlla Björnsdóttir Árdal (G), Karen Dalsgaard(PF/C), Olivia Martine Bank Lutterodt (PF), og Rim Taha (PG)

Spillere der har forladt holdet: Asta Blauenfeldt (College – USA) og Michala Bork (College – USA)

Forventning og målsætning til sæsonen: At vi bliver bedre hele tiden og konkurrer til træning og i alle kampe.

Hvad kan tilskuerne forvente når de ser holdet spille: Et hold der spiller med fart og intensitet, og som udstråler sammenhold og glæde.

Du kan se den komplette roster for SISU ved at klikke her.

SISU starter sæsonen den 25. september kl. 16:00 hvor holdet hjemme i Gentoftehallen får besøg af BK Amager.

Du kan se det fulde kampprogram for SISU ved at klikke her.

Mestrene har holdet på plads

De danske mestre fra AKS Falcon har netop offentliggjort det hold som skal forsvare guldmedaljerne fra sidste sæson.

Coach: Jesper Krone
Ass. coach: Turi Høgh
Anfører: Elisabeth Brynaa Hansen og Josephine Tullin
Profiler: Elisabeth Brynaa Hansen, Nikoline Sandbäck, Þóra Kristín Jónsdóttir og Taylor Gleason

Nye spillere på holdet: Taylor Gleason (G), Clara Madsen (C), Kirstine Næsborg (SF), Svea Jensen (PG) og Ida Laulund (SF)

Spillere der har forladt holdet: Emilie Hesseldal (stoppet), Grit Ryder (Høbas), Signe Bang (College – USA) og Marie Louise Blyme (stoppet)

Forventning og målsætning til sæsonen: Efter afgangen af flere erfarne profiler, kan vi ikke forvente at gå igennem en hel sæson og kun tabe en kamp. Vi forventer en mere jævnbyrdig liga, med mange tætte og dramatiske kampe, men vores ambitioner er igen at spille med om Danmarksmesterskabet og pokalmesterskabet. Samtidig er det vigtigt for os at fastholde så mange spillere som muligt, så længe som muligt og give de mange ungdomsspillere i Falcon nogle gode oplevelser i forbindelse med vores hjemmekampe. Forhåbentligt kan det være med til, at få dem til at drømme om at spille i Kvindebasketligaen på sigt.

Hvad kan tilskuerne forvente når de ser holdet spille: Et hold der vil spille i højt tempo, og levere underholdende basketball med masser af boldbevægelse, flotte tekniske detaljer og aggressivt forsvar. Derudover håber vi selvfølgelig at kunne bevare den gode stemning der var i Bülowsvejhallen sidste sæson, hvor vi endte med et tilskuergennemsnit på 236 tilskuere per kamp.

Du kan se den komplette roster for AKS Falcon ved at klikke her.

AKS Falcon starter sæsonen den 17. september kl. 17:15 hvor holder møder BK Amager på udebane.

Du kan se det fulde kampprogram for AKS Falcon ved at klikke her.

BMS Herlev har truppen på plads

Som det første af de 5 hold i KBL 2022/23 har BMS Herlev sit hold på plads. Holdet har sagt farvel til 7 og goddag til 5 nye spillere og samtidigt er der også skiftet ud på trænerposten hvor Miguel López Ventosa har erstattet Jesper Lundin.

Coach: Miguel López Ventosa
Ass. coach: Kimberly Martin
Anfører: Ellen Iversen
Profiler: Mariam Hannoun, Ellen Iversen, Kia Fisker, Bianca Richter Braikia og Emilie Gudmand

Nye spillere på holdet: Mariam Hannoun (PG), Elisa Mehyar (C), Signe Christoffersen (SG), Kamillle Henriksen (F) og Esra Bekirovski (SG)

Spillere der har forladt holdet: Natascha Pedersen (stoppet), Karoline Lundin (Alvik Basket – Sverige), Tami Jakobsen (stoppet), Alberte Frisch (College – USA), Josefine Reumert (College – USA), Brittney Thibeaux (Liffey Celtics – Irland) og Isabella Palmquist (BK Amager)

Forventninger og målsætninger for sæsonen: Vi har mange unge spillere på vores kvindebasketligahold, så det vil være udvikling der vil være fokuspunktet. Vi har skiftet mange spillere ud op til sæsonen, men har formået at holde på den centrale stamme på holdet. Oven i det, har vi hentet Mariam Hannoun til, fra den bedste israelske række. Hende glæder vi os virkelig til at se hvad hun kan tilføre holdet, i form af veteran presence og lederskab.

Det er svært at sige på forhånd hvad det kan blive til resultatmæssigt, med så ungt et hold. Men vi håber at kunne matche sidste års resultater.

Hvad kan tilskuerne forvente når de ser holdet spille: Hvad man altid kan forvente af BMS Herlev – Tempo og underholdende basketball.

Du kan se den komplette roster for BMS Herlev ved at klikke her.

BMS Herlev starter sæsonen den 25. september kl. 14:00 hvor holder møder Aabyhøj IF på udebane.

Du kan se det fulde kampprogram for BMS Herlev ved at klikke her.

Turneringsplanen er klar

Turneringsplanen for Kvindebasketligaen 2022/23 er klar og sæsonen kommer til at består af de samme 5 hold AKS Falcon, SISU, BK Amager, BMS Herlev og Aabyhøj IF, som i sidste sæson og afvikles således:

Grundserien
Alle 5 hold spiller hver 16 kampe i grundserien og møder hinanden 4 gange, henholdsvis 2 gange på hjemmebane og 2 gange på udebane.

De 4 hold bedste hold fra grundserien kvalificerer sig til slutspillet.

Slutspillet (efter endt grundspil)

Semifinaler (bedst á 3 kampe):
Nr. 1 i grundspillet møder nr. 4 og nr. 2 møder nr. 3.

Terminerne for semifinalerne er:

  • Kamp 1: 21. og 22. marts 2023
  • Kamp 2: 25. og 26. marts 2023
  • Kamp 3: 1. og 2. april 2023 (evt.)

Finaler (bedst á 5 kampe):
Vinderne af de 2 semifinaleserie hvor bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane fordel i kamp 1, 3, 5.

Terminerne for finaleserien er:

  • Kamp 1: 11., 12. og og 13. april 2023
  • Kamp 2: 15. og 16. april 2023
  • Kamp 3: 22. og 23. april 2023
  • Kamp 4: 25., 26. og 27. april 2023 (evt.)
  • Kamp 5: 29. og 30. april 2023 (evt.)

De 2 taber af semifinalerne møder hinanden i én kamp om bronzen. Bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane.

Sæsonstart
Sæsonens skydes i gang lørdag den 17. september hvor BK Amager hjemme i Amagerhallen får besøg af AKS Falcon kl. 17:15. Aabyhøj IF er oversidder og den anden kamp i runde 1 var mellem BMS Herlev og SISU. Denne kamp er dog på grund af BMS Herlevs store ungdomsstævne i samme weekend og at SISU er på træningslejr i udlandet , blevet udsat til et senere tidspunkt.

I runde 2 ser kampene således ud:
25. september kl. 14:00 Aabyhøj IF – BMS Herlev
25. september kl. 16:00 SISU – BK Amager

Du kan se det fulde kampprogram for hele grundserien ved at klikke her.


Ugens kampe i KBL

Grundserien nærmere sig sin afslutning og de sidste 4 kampe spilles i løbet af de næste 7 dage. Herefter starter slutspillet med semifinaler for de 4 øverste hold i tabellen.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på de 4 kampe, hvor der ikke står ret meget på spil.

AKS Falcon –  BMS Herlev fredag den 18. marts kl. 18.30 i Bülowsvejhallen

En gentagelse af pokalfinalen hvor hjemmeholdet vandt stort. AKS har allerede vundet grundserien og har intet at spille for. Det har gæsterne for BMS Herlev derimod. Holdet skal vinde for ikke at blive nr. 4 i grundserien som betyder en semifinaleserie mod netop AKS Falcon.

Gæsterne har meldt ud i løbet af ugen at Bianca Richter Braikia har fået en skade i knæet og er derved færdig for sæson.

AKS Falcon vinder denne kamp selvom de hviler et par spillere eller tre  spørgsmålet er bare hvor meget de vinder med. 

SISU – Aabyhøj IF søndag den 20. marts kl. 16.00 i Gentoftehallen

Igen en kamp hvor der måske ikke er noget på spil. Dette afhænger af om BMS Herlev har vundet over AKS Falcon fredag aften. Har de det kan SISU med en sejr over Aabyhøj sikre sig 3. pladsen i grundspillet. 

Men uanset resultatet af fredagens kamp så vinder SISU denne her kamp. Motivation og udsigten til en semifinaleserie mod BK Amager gør hele forskellen og er med til at sejren bliver på mindst 15 point.

BK Amager – AKS Falcon tirsdag den 22. marts kl. 19:30 i Amagerhallen

Topkamp mellem grundspillet nr. 1 og 2, men igen en kamp uden sportslig betydning. For begge hold gælder det om at undgå skader inden semifinalerne starter og lur mig ikke om begge hold sparer nogle af deres profiler og lade de spillere der normalt ikke får så meget spilletid, spille rigtig meget.

Så det er et åben opgør, som kan gå begge veje.

SISU – BMS Herlev torsdag den 24. marts kl. 20:00 i Gentoftehallen

Årets sidste kamp i grundspillet bliver en kamp hvor begge hold skal undgå skader og sikkert også hviler en del spillere.

Som jeg tror at resultater af de øvrige kampe er kampen helt uden sportslig betydning da SISU slutter på 3. pladsen og BMS Herlev på 4. pladsen i grundspillet.

Hjemmebane gør forskellen i denne her kamp så SISU løber med sejren.

I semifinalerne spiller nr. 1 fra slutstillingen i grundspillet mod nr. 4 og nr. 2 spiller mod nr. 3.  Der spilles bedst á 3 kampe og terminerne er:

  • Kamp 1 29-30. marts
  • Kamp 2 2-3. april
  • Kamp 3 6-7. april (evt.)

Ugens kampe i KBL

3 kamp spilles i KBL i denne uge hvor både SISU og Aabyhøj IF skal i ilden 2 gange hver mens BMS Herlev sidder helt over.

Inden Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på ugens kampe, skal der lige lyde et stort tillykke til AKS Falcon der i søndags slog BMS Herlev meget sikkert med 90-54 i en velbesøgt Gentoftehal og derved kan kalde sig Pokalvinder 2022.

Aabyhøj IF – SISU onsdag den 9. marts kl. 19:00 i Aabyhallen

Motivationen må afgøre dette opgør. Hjemmeholdet har kun æren at spille for da man ikke længere kan nå at komme med i slutspillet. SISU har derimod masser af spille for. Holdet kæmper med BMS Herlev om at undgå den 4. plads i grundserien som betyder at man løber ind i AKS Falcon i semifinalerne.

Både SISU og BMS Herlev har begge i skrivende stund 10 point på en delt 3. plads. Så det gælder at skrabe så mange point til sig inden de mødes i sidste runde i grundserien.

SISU tager fra Aabyhallen med de 2 point og sejren bliver på mindst 7 point.

Aabyhøj IF – BK Amager fredag den 12. marts kl. 19:00 i Aabyhallen

Sidst de 2 hold mødtes den 4. marts endte det med en sejr til BK Amager på 68-52. Gæsterne har ikke mere at spille for i grundspillet da de er sikker på at bliver nr. 2 efter AKS Falcon. Men holdet er nødt til at holde sig i skarpe inden semfinalerne starter og det er der der vil gøre udfaldet i dagens opgør.

BK Amager vinder kampen med mindst 10 point.

AKS Falcon – SISU søndag den 13. marts kl. 14:30 i Valbyhallen

Hvis AKS ikke har fået armene ned efter pokaltriumfen kan det bliver SISU`s chance. Og vil hjemmeholdet hvile nogle af stamspillerne? Hvis de gør så øger det gæsternes chance for en sejr gevaldigt og en sejr til SISU kan faktisk betyde at holdet sætter sig tungt på 3. pladsen i grundspillet og slipper for netop AKS Falcon i semifinalerne.

Så det bliver et åbnet opgør lige ind til vi kender hjemmeholdets holdopstilling. Er AKS Falcon i stærkeste opstilling så vinder de kampen – er de ikke så lurer overraskelsen.

Ugens kampe i KBL

2 kamp spilles onsdag og fredag i denne uge i KBL inden det på søndag går løs med pokalfinalen.

Resultaterne i den forgange uge gav som ventet sejre til BMS Herlev og BK Amager og kigger på i den aktuelle stilling ser det ud som om at Aabyhøj IF får svært ved at nå slutspillet nu.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer med sit bud på ugens kampe:

BMS Herlev – SISU onsdag den 2. marts kl. 19:00 på Rosenlundsskolen

Et meget åbent opgør hvor resultatet kan være stærkt medvirkende til at afgøre hvem der ender som nr. 3 eller 4 efter grundspillet.

Det store spørgsmål i denne kamp er om hjemmeholdet har 100% fokus på søndagens pokalfinale mod AKS Falcon og vil spare nogle af holdets profiler. SISU skal vinde kampen hvis de vil snuppe 3. pladsen i grundspillet og det tror jeg kan blive afgørende før kampens resultat.

Jeg tror at SISU kommer ud til kampen 100% klar og med hjemmeholdets fokus andetsteds så vinder de også kampen med mindst 5 point.

Aabyhøj IF – BK Amager fredag den 4. marts kl. 19:00 i Aabyhallen

Hjemmeholdet skal vinde for at have noget at spille for i resten af grundspillet og det er ikke engang sikkert hvis SISU har besejret BMS Herlev i onsdagens kamp.

Gæsterne fra BK Amager ligger lunt i svinget og har allerede sikret sig 2. pladsen i grundspillet. Hvis dette bliver en sovepude for BK Amager så har Aaby en chance, men jeg tror det ikke. 

Gæsterne er favoritter og vinder også denne kamp. Og måske giver de debut til den tidligere Aabyhøj-spiller Enna Pehadzic. Aabyhøj alligevel. For en sejr vil nok betyde at slutspilspladsen er sikret.

Og husk så lige at søndag den 6. marts kl. 15:30 er der pokalfinale i Gentoftehallen. Har du ikke allerede købt din billet til kampen mellem BMS Herlev og AKS Falcon så klik her.