Efter en lille landsholdspause hvor Danmark trods sejr på udebane efter omkamp over Montenegro ikke formåede at kvalificere sig til EM-slutrunden, genoptages KBL i den kommende weekend med 3 kamp.
De seneste mange ugers kampe i KBL har vist at alle kan slå alle, så mon ikke at vi også i denne uge får nogle resultater at se, som ikke var ventet på forhånd.
Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud på ugens kampe i KBL:
BMS Herlev – Aabyhøj IF lørdag den 18. februar 2023 kl. 14:00 i Herlevhallen
En meget vigtig kamp for begge hold. En sejr til hjemmeholdet vil med al sandsynlighed vil betyde at BMS Herlev slutter på 2. pladsen i grundspillet. Vinder gæsterne fra Aaby kampen vil de med meget stor sandsynlighed have sikret sig en slutspilsplads og vil lægge pres på BK Amager i kampen om at udgå 4. pladsen i grudspillet som betyder semifinaler mod AKS Falcon.
Gæsterne fra BMS Herlev har nok endnu mere fokus på pokalfinalen som spilles den 12. marts men om det kan få betydning for kampens udfald er det store spørgsmål.
Aabyhøj IF kommer med 4 friske sejre i bagagen og kan holde ride videre på den bølge kan de sagtens levere en overraskelse igen.
BK Amager – SISU den 18. februar 2023 kl. 14:00 i Amagerhallen
Hjemmeholdet kæmper side om side med Aabyhøj IF om 3. pladsen i grundspillet mens SISU er pisket til at vinde for at holde liv i deres slutspilsdrømme.
Amager har tabt 5 kampe på stribe i KBL + 1 i pokalsemifinalen mod Høbas, så der er ingen tvivl om at landsholdspausen kom meget belejligt for dem. Spørgsmålet er så hvad pausen har gjort med holdet og er det nok til at slå SISU.
Det bliver en meget tæt kamp hvor nerverne vil sidde uden på trøjerne for begge hold. Fornuften siger at BK Amager vinder, men leverer KBL også en overraskelse i denne runde – så kommer den her hvis SISU vinder.
AKS Falcon – Aabyhøj IF den 19. februar 2023 kl. 13:00 i Bülowsvejhallen
Hjemmeholdet fra Frederiksberg er allerede sikker på at slutte på 1. pladsen i grundspillet selvom netop Aabyhøj IF for 3 uger siden tilføjede AKS deres første nederlag i denne sæson.
Aaby spiller sin anden kamp på 23 timer så der kan påvirke deres energi i dagens kamp men holdet vil helt sikkert med en sejr i lørdagens kamp mod BMS Herlev komme en med en selvtillid der siger “vi kan sagtens slå topholdet igen”
AKS har ikke noget at spille for og det kan også blive Aaby chance. Det kan blive en tæt kamp, men lørdagens kampe afgør hvor sultne Aaby er.
No comment yet, add your voice below!