
Der er lagt op til et brag af en kamp når Falcon og BMS Herlev lørdag eftermiddag spiller den 3. og altafgørende kamp om at komme i DM-Finalen.
Falcon levede op til favoritværdigheden og vandt kamp 1 med 54-45 mens BMS Herlev holdt liv i deres gulddrømme med en sejr på 82-67 i kamp 2.
Så lørdag kl. 17:15 i Bülowsvejhallen skal det hele afgøres. Bliver det Falcon eller BMS Herlev der skal kæmpe og DM-guldet med SISU.
En gyserkamp venter og det kan blive tæt, endda meget tæt, og er du til gys om kvindebasket på højeste plan i Danmark, så er det bare at komme forbi Bülowsvejhallen lørdag eftermiddag.
Har du ikke mulighed for at se kampen live kan du følge kampen på direktesport.





No comment yet, add your voice below!