7 hold i sæsonen 2026/27

7 hold klar til sæsonen 2026/27 i Kvindebasketligaen

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at der nu er tilsluttet 7 hold til Kvindebasketligaen i sæsonen 2026/27.

Vi ser særligt frem til at byde endnu et hold velkommen i KBL ligaen og glæder os over, at endnu en klub ønsker at være en del af udviklingen af dansk kvindebasket på højeste niveau.

Holdets navn og logo præsenteres når det er helt på plads.

Men vi skal have endnu flere klubber til at satse på kvindebasket i Danmark, så derfor vil der være konstruktivt samarbejde og dialog mellem DBBF, klubberne, ligaudvalget, aktører og KBL omkring kvindebasket, som deler ambitionen om at skabe de bedst mulige rammer for kvindesporten i fremtiden.

Vi glæder os over den fortsatte opbakning og de muligheder, som en stærk og voksende liga giver for både spillere, klubber, fans og samarbejdspartnere.

Sammen bygger vi et endnu bredere fundament og ser frem til en spændende sæsonen 2026/27 med masser af gode oplevelser både på og uden for banen.

Vi glæder os til at komme i gang!

BMS Herlev er Danske Mestre 2025/26

Kamp 1 var tæt, kamp 2 var tæt og kamp 3 mandag aften i Gentoftehallen hvor de danske mesterskab, skulle afgøres blev også tæt.

Cirka 700 tilskuer så BMS Herlev tage teten i 1. periode hvor SISU slet ikke kunne få bolden i kurven bagud med 6-21 efter de først 10 minutter var det op ad bakken for hjemmeholdet. Men en stærk 2. periode (22-12) bragte dem tilbage i kampen og herfra var det tæt i resten af kampen. Kampene bølgede frem og tilbage og da Michala Nathalie Reffs Bork med 26 sekunder tilbage satte en 3-pointer og reducere til 63-64 kunne det gå begge vejen.

Men Isabella Marion, der efter kampen blev valgt til Finals MVP, ville dette anderledes og satte en plade 3`er lagt udefra med 4 sekunder af kampen til slutresultatet 67-63. SISU formåede ikke at få et sidste skud sat ind og så kunne jublen bryde løs i BMS Herlev lejren.

For SISU leverede Michala Nathalie Reffs Bork en flot offensiv præstation med 21 point på effektive 9 scoringer, mens Lotta Stach fulgte op med 19 point og 5 ramte straffekast. Josefine Schubart Haabegaard bidrog alsidigt med 11 point, seks rebounds og fire steals i samtlige 40 minutter på gulvet.

Hos BMS Herlev gik Malou Savanna forrest med 18 point, mens Isabella Marion dominerede inside med 16 point og hele 15 rebounds – kampens klart stærkeste reboundindsats. Caroline Glud Rasmussen styrede samtidig spillet sikkert med 12 point og fem assists.

Kampen blev i høj grad afgjort på fysik og ekstra muligheder. BMS Herlev vandt reboundduellen 45-33 og kom hele 32 gange på straffekastlinjen mod SISU’s 15 forsøg. Til gengæld kæmpede gæsterne med mange boldtab og sluttede med hele 28 turnovers mod SISU’s 15.

🥈 SISU

  • Michala Nathalie Reffs Bork: 21 point, 3 rebounds, 1 assist, 2 steals
  • Lotta Stach: 19 point, 4 rebounds, 3 assists, 1 steal
  • Josefine Schubart Haabegaard: 11 point, 6 rebounds, 2 assists, 4 steals

🥇 BMS Herlev

  • Malou Savanna: 18 point, 1 rebound
  • Isabella Marion: 16 point, 15 rebounds, 2 assists, 1 steal
  • Caroline Glud Rasmussen: 12 point, 6 rebounds, 5 assists, 3 steals

Du kan se alle stats fra gulddramaet her.

DM-Finale 3: Hvem tager guldet mandag aften?

Efter 2 meget tætte kampe er der lagt op til et brag af en kamp når SISU og BMS Herlev mandag aften kl. 19:00 i Gentoftehallen, mødes til den 3. og alt afgørende kamp om de Danske Mesterskab, hvor vinderen tager guldet og taberen må nøjes med sølvmedaljerne.

De 2 første kampe har været meget tætte hvor SISU i kamp 1 vandt med 53-49 for derefter at tabe med 55-53 i kamp 2. Så hvis SISU scorer 53 point igen, ja så ved BMS Herlev hvad de skal gøre – så skal de bare score med end 53 point, så er de mestre.

Men der bliver tryk på kedlerne i Gentoftehallen mandag aften hvor de nogle af de bedste kvindelige basketballspillere i Danmark skal afgøre det hele – og der vil helt sikkert blive fyldt god op på tilskuerpladserne.

Årets sidste kamp i Kvindebasketligaen skal afgøre det hele – og der er naturligvis gratis entre, så tag alle dem med du kender

BMS Herlev vinder kamp 2 om DM-guldet

DM-drømmen er i live for både BMS Herlev og SISU efter en medrivende kamp i Sportsworld Arena Skovlunde.

Hjemmeholdet havde ryggen mod muren og skulle vinde for at holde liv i drømmen mens SISU med en sejr kunne få hængt guldmedaljerne om halsen. Og kampen blev lige så tæt som forventet og det endte med en kneben sejr il BMS Herlev på 55-53 (14-10, 14-20, 11-15, 16-8) og derved skal de 2 hold ud i en 3. og alt afgørende kamp mandag aften kl. 19:00 I Gentoftehallen.

Isabella Marion gik forrest for BMS med 16 point og leverede samtidig en stærk double-double med 12 rebounds samt 3 blocks. Malou Savanna bidrog med 14 point og 8 rebounds, mens Elisa Gürkan Douglas var effektiv med 11 point og 8 rebounds. Caroline Glud Rasmussen kontrollerede reboundspillet med hele 11 rebounds.

Hos SISU var Lotta Stach kampens mest aggressive skytte med 16 point, mens Rim Taha leverede en stærk allround-præstation med 14 point, 5 rebounds og 4 steals. Josefine Schubart Haabegaard dominerede under kurven med 12 point og imponerende 14 rebounds.

BMS vandt kampen på reboundspillet, hvor hjemmeholdet tog hele 56 rebounds mod SISUs 47. Til gengæld passede SISU bedre på bolden med blot 11 turnovers mod BMS’ 23 men formåede ikke at udnytte dette overtal.

Topscorere – BMS Herlev

  • Isabella Marion: 16 point, 12 rebounds, 3 assists, 2 steals
  • Malou Savanna: 14 point, 8 rebounds, 1 assist
  • Elisa Gürkan Douglas: 11 point, 8 rebounds, 1 assist, 2 steals

Topscorere – SISU

  • Lotta Stach: 16 point, 4 rebounds, 2 assists, 2 steals
  • Rim Taha: 14 point, 5 rebounds, 3 assists, 4 steals
  • Josefine Schubart Haabegaard: 12 point, 14 rebounds, 1 assist, 2 steals

Du kan se alle stats fra kampen her.

Den 3. og alt afgørende kamp om DM-guldet spilles på mandag den 11. maj 2026 kl. 19:00 i Gentoftehallen hvor der er gratis adgang.

DM-Finale 2: Afgøres det på torsdag?

Bliver SISU danske mestre 2025/26 torsdag eller kan BMS Herlev fremtvinge finaleserien ud i en 3. og alt afgørende kamp. Det er det helt store spørgsmål inden kamp 2 skydes i gang på torsdag den 7. maj kl. 19:00 i Sportsworld Arena i Skovlunde.

SISU vandt kamp 1 med 53-49 (10-13, 15-9, 14-16, 14-11 i en lavt scorende affære hvor begge hold hver vandt 2 periode så der er igen lagt om til en tæt kamp som kan gå begge veje.

Kan BMS Herlev dæmme op for SISU`s profiler med Michala Nathalie Reffs Bork (18 point i kamp 1) i spidsen og får BMS Herlev sat flere 3-point scoringer end i kamp hvor det kun blev til 3 scoringer på 21 forsøg og hvem af de 2 hold får styr på straffekastene hvor begge skød under 60% i den første finale.

Det bliver tæt på torsdag, så der er ingen grund til ikke at komme i Sportsworld Arena hvor der er gratis adgang.

Kom og oplev finalestemningen helt tæt på. Tag venner, familie og naboer med i hallen og støt dansk kvindebasket på højeste niveau!

SISU tager første stik i kampen om DM-guldet

SISU trak det længste strå i en tæt og intens DM-Finale 1 mod BMS Herlev med en sejr på 53-49 (10-13, 15-9, 14-16, 14-11) i Gentoftehallen hvor lige under 400 tilskuer var mødt frem. Dermed gik SISU et stort skridt i retningen med DM-guldet og kan afgøre det hele i kamp 2 i Sportsworld Arena i Skovlunde den 7. maj.

Hjemmeholdet blev anført af Michala Nathalie Reffs Bork, der leverede kampens topscorerpræstation med 18 point samt stærkt allround-spil (6 rebounds, 4 steals). Hun fik solid støtte fra Lotta Stach (14 point) og især Josefine Schubart Haabegaard, som dominerede under kurvene med en imponerende på 9 point og hele 17 rebounds – en afgørende faktor i SISU’s sejr.

For BMS Herlev var Malou Savanna mest scorende med 13 point, mens Isabella Marion bidrog med 12 point og 10 rebounds. Caroline Glud Rasmussen leverede en stærk playmaker-indsats og bidrog med 12 rebounds, men det var ikke nok til at sikre sit hold sejren.

Kampen blev afgjort på de små marginaler: SISU vandt reboundduellen (53-47), hvilket gav ekstra angrebsmuligheder, mens turnovers var næsten lige (SISU 16, BMS 17) og BMS Herlev kunne tage fra Gentoftehallen med troen på at de fortsat har en stor chance for at snuppe guldet. Det kræver dog en sejr i kamp 2 for ellers er løbet kørt.

🔴 SISU – Top 3

  • Michala Nathalie Reffs Bork: 18 point, 3 assists, 6 rebounds, 4 steals
  • Lotta Stach: 14 point, 2 assists, 4 rebounds, 1 steal
  • Josefine Schubart Haabegaard: 9 point, 2 assists, 17 rebounds, 2 steals

🔵 BMS Herlev – Top 3

  • Malou Savanna: 13 point, 3 rebounds, 2 steals
  • Isabella Marion: 12 point, 10 rebounds, 1 steal
  • Caroline Glud Rasmussen: 8 point, 2 assists, 12 rebounds, 2 steals

DM-Finale 2 i bedst á 3-serien spilles den 7. maj kl. 19:00 i Sportsworld Arena i Skovlunde og en evt. altafgørende DM-Finale 3 spilles den 11. maj kl. 19:00 i Gentoftehallen.

Du kan se alle stats fra DM-Finale 1 her.

DM-Finale 1: Hvem tager første stik i finaleserien?

Det bliver et vaskeægte lokalbrag, når SISU og BMS Herlev tørner sammen i kamp #1 om det danske mesterskab i Kvindebasketligaen! 

Indbyrdes opgør i sæsonen:
SISU og BMS Herlev har allerede leveret tætte og intense kampe i grundspillet:

  • SISU vinder ude: 53-72
  • SISU vinder ude: 54-92
  • BMS Herlev svarer igen ude: 70-54

 2-1 i indbyrdes opgør. finalen er helt åben, og holdene ser ud til at være bedst på udekampe! 

Lokalopgør med kant
Der er kort afstand mellem klubberne og endnu kortere til intensiteten på banen. Det her er ikke bare en finale, det er et opgør om lokal dominans!

Historien taler sit tydelige sprog
Begge klubber har stolte traditioner i dansk kvindebasket og har gennem tiden markeret sig med medaljer og mesterskaber i ligaen 

DM Medaljer ligaen : SISU

Guld – 20 stk
Sølv – 8 stk
Bronze – 6 stk

DM Medaljer ligaen: BMS Herlev

Guld – 2 stk
Sølv – 2 stk
Bronze – 2 stk

Gratis adgang – alle er velkomne!

Kom og oplev finalestemningen helt tæt på. Tag venner, familie og naboer med i hallen og støt dansk kvindebasket på højeste niveau!

Nu gælder det.
Hvem tager første stik i finaleserien?

Aabyhøj IF vinder bronze efter overtids sejr over Falcon

Åbyhøj IF snuppede en dramatisk udebanesejr i Bülowsvejhallen med 60-58 (15-11, 14-13, 16-9, 7-19, 6-8) over Falcon i kampen om 3. pladsen og kunne derved tage bronzemedaljerne med hjem i Aarhus.

Falcon var bedst før pausen og lignede langt ind i 3. perioden en vinder, men Aabyhøj IF kom stærkt tilbage i den sidste periode og fremtvang omkampe som blev afgjort på meget små marginaler. Endda uden årets spiller i Kvindebasketligaen Caroline Tindal Wich der sad ude med en skade.

For Åbyhøj IF var Katrine Brahe Bjerregaard topscorer med 13 point, mens Tiril Løtvedt Frogner leverede 11 point på blot 19 minutter fra bænken. Camilla Lind Christiansen leverede kampens mest komplette præstation med 10 point og hele 10 rebounds – en stærk double-double – samt 3 assists. Holdets dominans under kurvene blev afgørende med samlet 51 rebounds mod Falcons 42.

Hos Falcon gik Katrine Horneman Lassen forrest offensivt med kampens højeste score på 18 point, mens hun også bidrog med 9 rebounds. Celia Carbonell Muñoz var allround stærk med 13 rebounds, 7 assists og 5 steals i en energifyldt indsats, men det var ikke nok til sejr. Falcon vandt faktisk turnover-duellen klart med 17 mod Åbyhøjs 24, men formåede ikke at udnytte det fuldt ud.

Forskellen blev især gæsternes styrke på rebounds og evnen til at hente point fra flere spillere. Falcon kæmpede til sidste sekund, men Åbyhøj IF trak det længste strå i en tæt og intens affære hvor Katrine Lind Pedersen satte den afgørende scoring med under 1 sekund tilbage af omkampen.

🔥 Topscorer og profiler Falcon

🔥 Katrine Horneman Lassen – 18 point, 9 rebounds, 2 assists, 2 steals
🔥 Alma Melina Gandrup – 9 point, 2 rebounds, 1 assist, 1 steal
🔥 Amalie Langer – 7 point, 3 rebounds, 1 assist, 3 steals

🔥 Topscorer og profiler Åbyhøj IF

🔥 Katrine Brahe Bjerregaard – 13 point, 6 rebounds, 2 assists
🔥 Tiril Løtvedt Frogner – 11 point, 3 rebounds
🔥 Camilla Lind Christiansen – 10 point, 10 rebounds, 3 assists, 2 steals

Du kan se alle stats fra kampen her.

Kampprogrammet for DM-Finalerne er klar

Resultaterne af semifinalerne i årets KBL gjorde, at det bliver SISU og BMS Herlev der skal kæmpe om DM-guldet i bedst á 3 kampe.

De 2 hold har været med til at præge dansk kvindebakset gennem de sidste mange år og SISU er det hold der siden man spillede om DM første gang i 1957/58 har vundet flest guldmedaljer. Hele 20 gange er Gentofteholdet endt øverst på skamlen men BMS Herlev har vundet DM-guld 2 gange, senest i sæsonen 2020/21 hvor holdet hed BMS Herlev Wolfpack. SISUs senest titel er helt tilbage i sæsonen 2013/24 hvor det blev til sejr over Stevnsgade BBK.

Kampprogrammet for DM-Finalerne sr således;

Kamp 1: SISU – BMS Herlev 29. april kl. 19:00 i Gentoftehallen

Kamp 2: BMS Herlev – SISU 7. maj kl. 19:00 i Sportsworld Arena Skovlunde

Kamp 3: SISU – BMS Herlev 11. maj kl. 19:00 i Gentoftehallen (evt.)

Det hold der først vinder 2 kampe kan kalde sig Danske Mestre 2025/26.

Bronzekamp Falcon vs. Aabyhøj IF

På torsdag den 23. april 2026 afvikles årets bronzekamp i KBL. Kampen står mellem Falcon og Aabyhøj IF og der er tipoff kl. 18:30 i Bülowsvejhallen.

Aabyhøj IF har 8 gange tidligere vundet bronze, senest i sæsonen 2022/23 mens Falcon ar fået hængt bronzemedaljerne om halsen, 5 gange i løbet af klubbens historie. Sidste gang det sket var dog helt tilbage i 1982/83 sæsonen.

Inden kampen vil de først af de mange priser som KBL uddeler i slutningen af hver sæson,  blive offentliggjort.