
Efter en weekend hvor KBL lå stille på grund af semifinalerne i landspokalturneringen spilles ugens eneste torsdag aften i Valbyhallen hvor AKS Falcon får mulighed for en hurtige revanche mod BMS Herlev.
Men lad os lige kigge på de 2 semifinaler fra pokalen. Flere gang er det i den seneste tid nævnt at KBL giver nogle overraskende resultater og det må man vist sige at pokalen også gjorde. Jeg risikerer ikke at blive halshugget når jeg siger wow – det var nogle meget uventet resultatet.
Først leverede Høbas fra 1. divison den første overraskelse ved at slå BK Amager med 69-57 og dagen efter fulgte BMS Herlev op med endnu en overraskelse da de på udebane slog AKS Falcon med 70-62.
Dermed mødes Høbas og BMS Herlev i pokalfinalen den 12. marts i Gentoftehallen. Og favoritter i den kamp er – ja det tør jeg simpelthen ikke gætte på.
Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud på ugens kamp i KBL:
AKS Falcon – BMS Herlev den 26. januar kl. 18:15 i Valbyhallen
Blot 4 dage efter at de 2 hold har spillet pokalkamp mødes de igen og mon ikke at hjemmeholdet fra AKS sætter alle sejl ind på at hviske pokalnederlaget væk.
BMS Herlev er vel helt ovenpå efter sejren i søndags og jeg tror at det vil smitte af på holdets indsat i kampen. Tankerne om den kommende pokalfinale må stadigvæk fylde en del i spillernes hoveder.
Jeg tror det bliver en sikker sejr til AKS nu hvor holdet kun har KBL at tænke på.
No comment yet, add your voice below!