I løbet af den kommende uge tid vil KBL præsentere de 5 hold der fra 25. september tager hul på sæsonen og som slutter omkring 1. maj næste år når de danske mestre er kåret.

SISU havde en tung 2020/21 sæson, hvor det blev til nederlag i alle sæsonens kampe. Men gejsten på holdet var intakt og spillet blev bedre og bedre som sæsonen skred frem, så holdet gik på sommerferie med oprejst pande.

SISU er nu klar til den sæsonen og har allerede bragte stor nyhed på banen da der er skiftet ud på trænerfronten. Man har sagde farvel til Eleni Kafantari og James Young, som nu er hos BK Amager og placerede de 2 meget erfarne trænere Susie Heede-Andersen og Ole John Nielsen i trænersofaen og mon ikke at det giver en kæmpe løft til holdet.

Holdets anfører er Josefine Schubart Haabegaard og andre profiler der skal nævnes er de 2 boblere fra kvindelandsholdstruppen, Asta Blauenfeldt og Emilie Ravn. Endvidere er Victoria Mikkelsen af finde på holdkortet efter 4 år på College.

SISU siger selv om sæsonen:
Forventning og målsætning: Godt træningsmiljø, hvor det er sjovt og lærerigt at træne og vi udvikler os hver især, og som hold. Vi vil konkurrere til træning og i kamp og går altid ud for at vinde.

Hvad kan tilskuerne forvente i kampene i KBL: Et hold med høj energi og stærkt forsvar, der vil gøre det sværest muligt for vores modstandere at finde løsninger. Et hold, der gerne vil løbe stærkt og have mange afslutninger i transition, men som også kan skifte tempo og sammen finde de bedste afslutninger. Vi vil have det sjovt, være der for hinanden og det vil skinne igennem, når vi spiller.

SISU er oversidder i første runder og starter derfor først sin sæson den 2. oktober hvor holdet møder BK Amager på udebane kl. 14:30 i Amagerhallen. Dernæst følger endnu en udekamp mod mestrene fra BMS Herlev den 13. oktober inden holdet spiller sin første kampe i Gentoftehallen den 16. oktober hvor Aabyhøj IF kommer på besøg.

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *