
Falcon åbner sæsonen med sejr over Skovbakken Sirens
Kvindebasketligaen blev startet med bravur søndag eftermiddag, hvor hele 3 kampe blev spilles i samme hal. Falcon fik i den først af de tre kampe, en stærk start på sæsonen med en 63-53 sejr over Skovbakken Sirens i Bülowsvej Hallen. Kampen bød på masser af fysisk spil under kurvene, men Falcon fik overtaget og kunne til sidst sikre sejren med 10 point.
Hos Falcon var Amalie Langer og Madison Bonde Vennekilde topscorere med 11 point hver, mens Katrine Horneman Lassen leverede kampens store præstation for hjemmeholdet. Hun sluttede med 10 point, hele 15 rebounds, 4 assists, 1 steal og 2 blocks og noterede sig dermed en flot double-double. Falcon havde samtidig god aktivitet defensivt med 12 steals.
Skovbakken Sirens vandt reboundkampen markant 53-36, og her var Emilie Hesseldal helt dominerende. Hun leverede 15 point og imponerende 19 rebounds samt hele 8 steals. Lea Mossin Green-Pedersen fulgte op med 7 point og 12 rebounds.
Falcon formåede dog at udnytte gæsternes fejl bedre. Sirens sluttede med 23 turnovers mod Falcons 20, og trods Sirens’ store reboundovertag var det Falcon, der havde skarpheden til at lukke kampen og tage sejren i sæsones første kamp, 63-53.
🏀 Topscorere – Falcon
Amalie Langer — 11 point
5 rebounds · 3 assists · 1 steal
Madison Bonde Vennek — 11 point
1 rebound · 1 steal
Katrine Horneman Lassen — 10 point
15 rebounds · 4 assists · 1 steal · 2 blocks
🏀 Topscorere – Skovbakken Sirens
Emilie Hesseldal — 15 point
19 rebounds · 8 steals
Katrine Brahe Bjerregaard — 11 point
8 rebounds · 3 assists · 2 steals
Sareen Marie Aharounian — 10 point
4 rebounds · 2 steals
Du kan se alle stats fra kampen her.






No comment yet, add your voice below!