Falcon er danske mestre 2023/24 med en sejr på 59-56 (13-23, 11-12, 16-13, 19-8) over Aabyhøj IF i en fyldt Bülowsvejhal fredag aften.
Gæsterne fra Åby var pisket til at vinde for at fremtvinge finaleserien ud i minimum 4 kampe og det så også længe ud til at det skulle lykkes. Efter en føring på 10 point efter 1. periode og en halvlegsføring på 35-24 til Åby lignede Falcon ikke et hold der bare skulle bruge en sejr for at stå med guldmedaljerne om halsen.
I 3. periode fortsatte gæsterne med at være toneangivende og var foran med 48-40 inden de sidste 10 minutter. Falcon gav dog aldrig op langsomt åd de Åbys føring og med bare 2 minutter tilbage af kampen var det helt lige 54-54 inden Caroline Wich satte 2 point og fik igen Åby front. Tayler Gleason svarede dog hurtigt igen med en 3-pointscoring og herefter bølgede kampen frem og tilbage inde Katrine Horneman Lassen med 21 sekunder satte det første af 2 straffekast og med 3 sekunder igen det sidste af 2 straffekast til slutresultatet 59-56.
Dette var Falcons 3. mesterskab i træk men Aabyhøj IF må nøjes med sølvmedaljerne ovenpå en sæson der er mere end godkendt.
Efter kampen blev Taylor Paige Gleason valgt som Finals MVP.
Kampens præstationer:
Topscorer: Taylor Paige Gleason (Falcon) 15 point
Rebounds: Katrine Horneman Lassen (Falcon) og Katrine Lind Pedersen (Aabyhøj IF) hver 9 rebounds
Assists: Emilie Brynaa Hansen (Falcon) 4 assists
Steals: Emilie Brynaa Hansen, Katrine Horneman Lassen og Josefine Tullin (alle Falcon) hver 3 steals
Blocks: Julianna Okosun (Falcon) 2 blocks
Player of the Game: Taylor Paige Gleason (Falcon) 15 point, 5 rebounds, 2 assists, 4 steal, 0 block, 6-13FG 46% og Matilde Marien Madsen (Aabyhøj IF) 8 point, 6 rebounds, 2 assists, 1 steal, 0 block, 3-5 FG 60%
Se alle stats fra kampen her.
No comment yet, add your voice below!