
Åbyhøj i storsejr over Skovbakken Sirens
I det første jyske lokalopgør i rigtig mange år (ja måske for første gang nogenside) leverede Åbyhøj IF en overbevisende indsats i Vejlby Risskov Hallen og besejrede Skovbakken Sirens 78-47 hvor hele 650 tilskuer var på plads. Åbyhøj var både mere effektiv offensivt og langt bedre til at passe på bolden, og det blev afgørende i den klare sejr.
Malene Lind Pedersen var kampens store offensive profil. På blot 26 minutter leverede hun en stærk double-double med 25 point og 10 rebounds, krydret med 3 assists og 2 steals. Hun ramte samtidig 10 af sine 16 skud fra gulvet. Åbyhøj fik også 10 point fra Tiril Løtvedt Frogner og 9 point fra Mille Boje Sørensen og Katrine Lind Pedersen.
Hos Skovbakken leverede Emilie Hesseldal en markant præstation trods nederlaget. Hun sluttede med 14 point og hele 19 rebounds, heraf 7 offensive, samt 2 assists, 2 steals og 2 blocks. Chloe Welch noterede sig også en double-double med 12 point og 10 rebounds.
Forskellen var især tydelig i boldomgangen. Skovbakken begik 24 turnovers mod Åbyhøjs blot 10, mens Åbyhøj samtidig stod for hele 16 steals mod Skovbakkens 7. Skovbakken vandt reboundkampen 53-48, men Åbyhøjs større effektivitet og 23 assists mod Skovbakkens 8 var med til at sikre den komfortable sejr.
Aabyhøj IF har nu vundet sæsonens 2 første kampe men Skovbakken Sirens forsat har deres første sejr til gode.
🏀 Topscorere – Skovbakken Sirens
Emilie Hesseldal — 14 point
19 rebounds · 2 assists · 2 steals
Chloe Welch — 12 point
10 rebounds · 3 assists · 1 steal
Sareen Marie Aharounian — 8 point
4 rebounds
🏀 Topscorere – Åbyhøj IF
Malene Lind Pedersen — 25 point
10 rebounds · 3 assists · 2 steals
Tiril Løtvedt Frogner — 10 point
2 rebounds · 2 steals
Katrine Lind Pedersen — 9 point
3 rebounds · 1 assist · 3 steals
Her finder du alle stats fra kampen.





No comment yet, add your voice below!