Ugens kampe i KBL byder på hele 3 kampe da Aabyhøj IF har valgt at spille både lørdag og søndag og det betyder at alle 5 hold i KBL skal i kamp. 

Det ligner 3 spændende kampe og Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud.

BMS Herlev – Aabyhøj IF lørdag den 5. november kl. 14:00 i Herlevhallen

Aabyhøj IF fik sin første i denne sæson da SISU i forbindelse med Girls In Front Pigedagen i lørdags i Rise Sparekasse Arena i Svendborg blev besejret med 53-46 og kan holdet bygge videre på den sejr kan det godt betyde en tæt kamp i Herlevhallen.

Hjemmeholdet BMS Herlev fik sit første nederlag i denne sæson da man i søndagens topkamp mod AKS Falcon blev besejret med 77-72 efter at have været foran med 72-70 med lige under 3 minutter tilbage af kampen.

Hjemmeholdet må være favorit i kraft at hjemmebanefordelen i Herlevhallen og holdet virker også en anelse bedre en de grønne fra Aadalen. Det kan blive en tæt kamp men BMS Herlev er for stærke og sikrer sig sæsonens 4. sejr som også er vigtigt i forhold til at holde trit med AKS Falcon i toppen af rækken,

BK Amager – SISU lørdag kl. 14:30 i Amagerhallen

En meget vigtig kamp for begge hold. Hjemmeholdet har vundet 2 og tabt 3 kampe har brug for en sejr som vil lægge afstand til SISU i bunden af tabellen. SISU tabte til Aabyhøj IF i lørdags og har også brug for at smage sejrens sødme for at få kontakt til både dagens modstander og Aabyhøj IF.

BKA har 3 spiller i top-10 på listen over højeste pointgennemsnit pr. kamp. Ena Viso snitter 17,0 point, Rikke Fabricius 14,2 og Annemie Espensen 12,0 og holder disse 3 spillere deres scoringsgennemsnit så bliver det en svær kamp for SISU som nok må undvære Rim Taha til dagens. Rim der snitter 4,3 steals pr. kamp blevet skadet i holdets seneste kamp og forventes ikke at spille.

Hjemmeholdet er favorit og det lever de op til og vinder kampen med mindste 14 point.

AKS Falcon – Aabyhøj IF søndag kl. 14:00 i Bülowsvejhallen

Gæsterne fra Aaby spiller deres 2. kamp på bare 24 timer og de havde nok håbet på at dagens kamp havde været mod en anden modstander en topholdet fra AKS Falcon. Spørgsmålet er jo så om Aabyhøj If har brugt alt krudtet i lørdagens kamp mod BMS Herlev. Har de det bliver det til en klar sejr til AKS. Men en sejr til Aaby i lørdagens kamp kan jo have givet dem så meget blod på tanden at de vil gå efter den 3. sejr i træk og give topholdet kamp til stregen.

Jeg tror desværre at AKS Falcon er for stærke og holdet snupper deres 6. sejr i træk for de vinder kampe med mindst 19 point.

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *