KBL udvider spilkalenderen med U20 kvindelandsholdet og de 2 hold fra 1. Divisions KSI og Hørsholm BBK`s unge hold der nu vil prøve kræfter med de 5 hold fra KBL. Ønsket fra KBL er at styrke det kvindelige produkt i Dansk Basket.

Om tiltaget med at spille kampe mod Kvindebasketligaen siger Hørsholms klubchef Attila Kovacs:

”Vi ser kampene som en ekstra udviklingsmulighed for vores unge spillere. Det bliver sikker udfordrende men også godt for spillerne og klubben at se hvor holdet ligger i forhold til de bedste hold. Spillerne kommer til at mærke stress i deres performance på højeste niveau, hvilket er et essentielt aspekt i deres udvikling.

Headcoaches Mathias Thibault Nielsen og Philip Winther Jensen fra KSI, der hører hjemme på Østerbro i København, siger om projektet:

“Vi har flere spillere der tidligere har spillet på højeste niveau, men som siden er gået ned i træningsmængde for at få en hverdag til at hænge sammen. Kampene mod ligaholdene er en fremragende mulighed for spillerne til at få testet deres niveau, og igen komme tilbage og spille imod landets bedste. Der er sat store cirkler på de datoer hvor kampene skal spilles, og noget vi kollektivt som hold ser frem til”

Sportschef i DBBF, Jörgen Fastberg siger:

” Det er en stor fordel, hvis spillerne får mulighed for at blive udfordret i forskellige roller og sammenhænge. Det giver referencer og perspektiv og forhåbentlig mere motivation til at ville fortsætte med at udvikle sig og se, hvor god man kan blive. 

Denne nye satsning passer også perfekt til vores ambition om at gøre os sportsligt klar til at kunne spille mod de bedste lande den 16-27. juli 2025. Hvis det lykkes os at blive optaget til universitets-VM i Tyskland. 

De 5 hold i KBL møder de 3 hold én gang hver og kampene kommer ikke til at påvirke noget i forhold til holdenes turneringsplacering i deres respektive rækker, men det bliver en succes håber KBL på at kunne bygge videre på en løsning fra sæsonen 2023/24 som tilgodeser alle.

Første kamp spilles i kommende weekend i Gentoftehallen hvor SISU på søndag får besøg af KSI. Der er tip-off kl. 19:00 og der er gratis adgang.

Kampene streames også på www.danskbasket.tv

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *