Det blev en tæt kamp da BMS Herlev og BK Amager tirsdag aften skulle kæmpe i sæsonens sidste kamp om bronzemedaljerne.

Starten på kampen var lige med få point men gæsterne fra  BKA gjorde var mere træfsikker i slutningen af 1. periode hvilket gjorde at de kunne gå til periodepausen med en føring på 18-13.

Der gik dog ikke lang tid af 2. periode før at BMS Herlev havde indhentet gæsternes forspring men med 8 point inden for kort tid af Rikke Fabricius og 3 point af Julie Jungslund gjorde at BKA igen fik slået hul og var foran med 31-23 med små 4 minutter tilbage af perioden. Men Ellen Iversen og Anastasia Warren fra hjemmeholdet ville det anderledes og de gik forrest i fighten for at komme tilbage i kampen. Og det lykkedes for BKA scorede ikke mere i resten af perioden, så BMS Herlev kunne gå til den store pause med en føring på 32-31, efter et 9-0 run. 3

3. periode blev også en tæt affære hvor de 2 hold skiftedes til at have små korte momentums. BKA hang efter i hele periode men aldrig mere en 3-5 point. Inden de sidste 10 minutter var BMS Herlev foran med 50-47.

De sidste 10 minutter startede meget nervøst for begge hold hvor ingen af dem var i stand til at ramme kurven. Efter 5 minutter var der kun scoret 10 point, 3 til BMS Herlev og 7 til BK Amager. Med 4 minutter tilbage af kampen kunne BKA endelig sende Rikke Fabricus tilbage på banen efter at hun måtte udgå småskadet med 2 minutter tilbage af 3. periode. Dette gav holdet lidt mere styrke i reboundspillet.

Med 15 sekunder igen er stillingen 62-59 inden Ellen Iversen med 2 point reducerere til 62-61. BKA tager time-out og bringer indkastet frem på forreste banehalvdel med 6 sekunder igen af kampen. Et straffekast i de sidste sekunder gør at BK Amager vinder kampen med 63-61 (13-18, 19-13, 18-16, 11-16) og bronzemedaljerne.

Kampens præstationer: 

Topscorer: Anastasia Warren (BMS Herlev) 18 point

Rebounds: Ellen Iversen (BMS Herlev) 10 rebounds

Assists: Ellen Iversen (BMS Herlev) og Anna Seilund (BK Amager) hver 9 assists

Steals: Annemie Espensen (BK Amager) og Julie Jungslund (BK Amager) hver 5 steals

Blocks: Bianca Richter Braikia (BMS Herlev) 5 blocks

Player of the Game: Bianca Richter Braikia (BMS Herlev) 12 point, 10 rebounds, 2 assists, 2 steal, 5 block, 4-6 FG 66% og Julie Jungslund (BK Amager) 16 point, 3 rebounds, 4 assists, 4 steal, 0 block, 5-8 FG 62%

Se alle stats fra kampen her.

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *