Ugens kampe i KBL byder på 2 meget interessante kampe. Fredag er der topopgør i Herlevhallen hvor de 2 eneste hold uden nederlag krydser klinger. Og lørdag eftermiddagen afvikler KBL i samarbejde med DGI, DBBF, Svendborg Rabbits og Svendborg Basketball Club, Girls in front Pigedag som afsluttes med kampen mellem SISU og Aabyhøj IF.

Det ligner 2 meget tætte kampe og Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sine bud.

BMS Herlev – AKS Falcon fredag den 28. oktober kl. 18:00 i Herlevhallen

Når denne kamp er afviklet vil der kun være ét ubesejret hold tilbage i KBL. BMS har 3 sejre og AkS Falcon har 4 sejre så der er lagt op til et rigtigt topopgør.

Der er første gang i denne sæson at de 2 hold står overfor hinanden og mon ikke at der kommer rigtigt mange tilskuer til Herlevhallen denne fredag aften hvor det kan gå hen og blive en rigtig tæt kamp.

Jeg tror at BMS i kraft af hjemmebanefordelen bliver en stor nød for AKS at knække og holdet skal spille op til sit bedste for at få sejren med hjem til Frederiksberg. Pilen peger på BMS Herlev med hjemmebanen og publikum i ryggen – det bliver tæt og hjemmeholdet vinder med 2 point efter omkamp.

SISU – Aabyhøj IF lørdag kl. 13:00 i Rise Sparekasse Arena

Kampen er en del af Girls in Front pigedagen, hvor piger mellem 6-15 år inviteres til camp og derefter kampe i både KBL og Basketligaen.

Både SISU og Aabyhøj IF har hver spillet 3 kampe i denne her sæson og begge hold har endnu ikke smagt sejrens sødme. Så vinderen af kampen vil komme væk fra sidstepladsen i KBL og indstille sigtekornet på den livsvigtige 4. plads i grundspillet som giver adgang til slutspillet.

2 hold på udebane i Rise Sparekasse Arena gør at hjemmebanefordelen er væk for begge. Jeg tror at SISU kommer til at trække det længste står foran forhåbentlig rigtig mange tilskuer og kan drage hjemme til Gentofte med en sejr på mindst 8 point i bagagen.

Recommended Posts

No comment yet, add your voice below!


Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *