Fællesarrangement for basketpiger i Århus

Er der nogle klubber udenfor Østjylland der har noget succes, eller mindre gode erfaringer vi alle kan lære noget af.

Vi har brug for at styrke pigebasket over hele linjen og på sigt styrke bredde, elite og seniorbasket🙏🙏🙏 Kalder alle århusianske klubber, der har pigespillere og gerne vil have flere! Jeg mener vi har et KÆMPE arbejde med pigebasket og vi starter med denne super fede dag i samarbejde med Åbyhøj basket.

På længere sigt vil et styrket samarbejde i klubberne med fokus på fastholdelse , styrkelse af årgangene i klubberne, træneruddannelse, fællestræninger på årgangene og meget mere – give blod på tanden til at starte flere pigehold op.

Jeg træner U15 piger og U11Ø i AGF Basket og jeg har sendt denne indbydelse ud i mit netværk, men mangler stadig et par klubber. Så del eller byd ind, håber der kommer så mange piger som muligt, til denne fede dag. kontakt mig endelig, hvis i vil have det skriv Magnus og jeg har lavet sammen og høre mere om et forhåbentligt fedt fælles projekt 🏀FB begivenhed her: https://fb.me/e/16ADfmsXQ

SU senest 1. december

Ugens kampe i KBL

Efter en 14 dages pause på grund af landsholdets 2 EM-kval kampe mod henholdsvis Østrig og Rusland er det igen blevet tid for at have fokus på KBL. 2 kampe er på menuen lørdag og søndag og Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 2 kampe.

BMS Herlev – Aabyhøj IF lørdag den 20. november kl. 15:00 i Herlevhallen

BMS Herlev fik sæsonens først sejr da man besejrede BK Amager med 84-78 i holdets sidste kamp inden landsholdspausen. Gæsterne fra Aabyhøj IF tabte sin seneste kamp på hjemmebane mod AKS Falcon med 56-66 så det hold der taber i dagens kamp vil være alene på sidstepladsen i stillingen.

I kraft af hjemmeholdets seneste sejr og hjemmebanefordelen må værterne anses som favorit men man skal absolut ikke undervurdere de grønne fra Aaby der på en god dag kan drille alle de øvrige hold i KBL.

BMS Herlev har med al sandsynlighed brugt pausen til at få Brittney Thibeaux spillet endnu mere ind på holdet og det kan være stærkt medvirkende til at sejren tipper over til deres side.

SISU – BK Amager søndag den 21. november kl. 16:00 i Gentoftehallen

Var BK Amager`s nederlag til BMS Herlev en enlig svale eller kan SISU gøre tingene værre for gæsterne. BKA er nødsaget til at vinde hvis holdet skal holde trit med AKS Falcon i toppen af rækken. En sejr til SISU vil betyde at holdet lukket hullet op til 2. pladsen som BKA sidder på lige nu.

Det bliver en tæt kamp om spændende bliver det også om SISU`s Asta Blauenfeldt, der for øvrigt fik landsholdsdebut mod Østrig, kan blive ved med at være en scoringsmaskine for hjemmeholdet. Asta er den mest scorende i KBL lige nu hvor hun snitter 26,3 point pr. kamp.

Ugens kampe i KBL

Efter en pause på grund af efterårsferien er KBL nu tilbage på fuld styrke og fra fredag og 6 dage frem skal der spilles 4 kampe. 3 af de 5 hold (AKS Falcon, Aabyhøj IF og BMS Herlev) skal i ilden 2 gang, mens SISU og BK Amager nøjes med en enkelt kamp.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 4 kampe.

AKS Falcon – BMS Herlev fredag den 29. oktober kl. 19:00 Bülowsvejhallen

AKS Falcon er det eneste hold i rækken med maksimumspoint og alt andet en en sejr til i fredagens kamp vil være en kæmpe overraskelse. Hjemmeholdet vil muligvis spare nogle af deres mange profiler men selvom de gør det er holdet så tilpas bredt at det ikke burde betyde noget.

Mestrene fra BMS Herlev er fortsat på jagt efter sæsonens først point. Det blvier dog ikke i denne kamp selvom holdet nu har fået spilletilladelsen til Brittney Thiebeaux på plads. I Brittney første kamp i KBL blev det på lige under29 minutter til 10 point og 15 rebounds.

En kamp i kampen kunne blive kampen om rebounds hvor Emilie Hesseldal fra AKS også byder ind. Emilie er KBL`s bedste rebounder og snitter 18,7 rebounds pr. kamp.

Aabyhøj IF – SISU lørdag den 30. oktober kl. 14:00 i Aabyhallen

Et meget interessant opgør hvor begge hold efter 3 spillet kampe i grundserien begge har 1 sejr og 2 nederlag. Jeg tror på en meget lige og tæt kamp der kan gå begge veje hvor hjemmebanefordel måske kan få det til at tippe over til en sejr til Aaby.

Hvis SISU skal vinde så skal holdet formå at holde Caroline Tindal Wich nede. Hjemmeholdets stjerne scorer både mange point og tager mage rebounds. Lykkes gæsterne fra København med det, er første delmål i hus og så skal KBL`s pointscorer Asta Blauenfeldt fortsætte med et hælde point i kurven hvor det indtil nu er blevet til 25,3 point pr. kamp. Har Asta en stille dag på pointkontoret, ja så er vejen måske banet for en sejr til hjemmeholdet.

Aabyhøj IF – AKS Falcon onsdag den 3. november kl. 19:00 i Aabyhallen

Blot 5 dage efter kampen mod SISU er Aabyhøj igen i kamp, denne gang hvor AKS Falcon kommer på besøg Også gæsterne var i kamp fredag aften mod BMS Herlev.

Så det store spørgsmål er naturligvis om begge hold er kommet igennem disse kampe uden skader til nogle af spillerne.

Jeg forventer at AKS Falcon hurtigt vil sætte sig på kampen og skaffe sig et forspring der gør at de kan spille bredt i det meste af kampen. Værterne fra Aaby kan spille frit da nok ingen forventer at de kan slå topholdet. Så det kan måske blive en seværdig kamp hvor Aaby vil hænge på længe hvis ikke AKS er 100% koncentreret om opgaven. Men vinde det gør hjemmeholdet nok ikke.

BMS Herlev – BK Amager onsdag den 3. november kl. 19:00 i UCC Hallen

Gæsterne fra BKA har ikke været i kamp siden 16. oktober hvor Aabyhøj IF blev slået med næsten 30 point. BMS Herlev var i kamp fredag aften mod AKS Falcon så spørgsmålet er jo om den lange pause til gæsterne betyder at der lige er noget rust der skal af kroppen inden man er i fulde omdrejninger igen eller om holdet bare komme blæsende ud.

De 2 hold spillede mod hinanden i 1. runde og her vandt BK Amager med 73-62. Nu er hjemmeholdet blevet forstærket med deres canadiske spiller og hvilken betydning vil det få?

Jeg forventer en rimelig tæt kamp igen, hvor BKA nok vil trække det længste strå, men det kan blive tæt om måske kommer sæsonens 2 første point på tavlen til BMSH Herlev.

Overblik over sæsonstarten i KBL

Sæsonen i Kvindebasketligaen er i fuld gang og Fullcourt har kigget tilbage på sæsonstarten. Debutanterne AKS Falcon har fået en god start på tilværelsen i den bedste danske række. AKS Falcon, der har Jesper Krone i førersædet, har tre sejre ud af tre mulige. Københavnerholdet har hidtil besejret SISU med 78-70, BK Amager 72-70 og Aabyhøj IF 67-49.

De mangler således blot at møde ligaens absolutte bundprop BMS Herlev, der endnu ikke har fået på bylden og står med tre nederlag. Herlev-holdet har dog været tæt på sejr i to kampe, men i begge tilfælde trak de det korteste strå.

Kvindebasketligaens top består i øjeblikket af AKS Falcon og BK Amager. De to hold ligger á point i tabellen, men Falcon indtager førstepladsen, da Amagerkanerne har spillet én kamp mere – grundet det ulige antal hold i ligaen. BK Amager tabte derudover snævert til netop Falcon, så den nyeste tilføjelse til Kvindebasketligaen står lige med gode kort på hånden.

I midten af tabellen befinder SISU og Aabyhøj IF sig, og ligaens tredje- og fjerdeplads´ sejr har begge været mod BMS Herlev.

Kampprogrammet i de 2 næste runder:  

Den 29. oktober kl. 19:00: AKS Falcon – BMS Herlev
Den 30. oktober kl. 14:00: Aabyhøj IF – SISU
Den 3. november kl. 19:00: Aabyhøj IF – AKS Falcon
Den 3. november kl. 19:00: BMS Herlev – BK Amager

Individuelle præstationer

Der har indtil nu været et hav af nævneværdige individuelle præstationer sæsonen over. Vi sætter her fokus på to spillere, der i sæsonens indledning især har udmærket sig. Ligaens førsteplads, AKS Falcon, har set gode ud i deres tre kampe, og det kan de især takke deres store profil Emilie Hesseldal for.

Den danske landsholdsstjerne har været suverænt god i Falcons første tre kampe, og kaster man blikket på ligaens statistikker, stikker Emilie Hesseldal da også ud. Hesseldal, der vandt Kvindebasketligaen i sidste sæson med BMS Herlev, snitter imponerende 17,3 point, 18,7 rebounds (!!!), hvor knap seks af disse er offensive, 5,3 assists og 3,7 steals per kamp. Hesseldal er den mest reboundende spiller, mest assisterende og tredjemest scorende spiller efter de første tre runder i Kvindebasketligaen.

Falcon-profilen har været en vigtig brik i de tre første kampe, og hun er uden tvivl favorit til at løbe med Most Valuable Player-prisen, som det ser ud lige nu.

Den næste og sidste spiller, der er værd at nævne, er Aabyhøjs Caroline Wich. For Aabyhøjs vedkommende er det blevet til bare en enkelt sejr. Den sejr hentede de mod BMS Herlev, og Wich var brandvarm. Caroline Wich var kampens topscorer med flotte 29 point. Hun leverede dertil 16 rebounds og 5 assists. Wich snitter 20,3 point og 13 rebounds per kamp. De 20,3 point gør hende til den næstmest scorende spiller, og hun er dertil nummer to i rebounds.

Stillingen i Kvindebasketligaen lige nu:

  1. AKS Falcon – 3 sejre, 0 nederlag
  2. BK Amager – 3 sejre. 1 nederlag
  3. SISU – 1 sejr, 2 nederlag
  4. Aabyhøj IF – 1 sejr, 2 nederlag
  5. BMS Herlev – 0 sejre, 3 nederlag

Læs mere om dansk basket og Kvindebasketligaen på www.fullcourt.dk.

Ugens kamp i KBL (2 af 2)

Onsdag og torsdag blev runde 3 afviklet med 2 meget tætte kampe. I onsdagens opgør mellem BMS Herlev og SISU trak gæsterne fra Gentofte det længste strå ved at vinde kampen med 82-79 (se stats her) efter omkamp.

Torsdagens store opgør mellem AKS Falcon og BK Amager bød også på et tæt kamp som også kunne være endt i omkamp. AKS vandt med 72-70 (se stats her) efter at gæsterne fra Amager i de døende sekunder brændte en 2-point skud for omkamp.

I runde 4 er BMS Herlev oversidder, så der er lagt op til 2 opgør mellem top-4 holdene fra den aktuelle stilling idet holdet fra Herlev er det eneste uden point på kontoen.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 2 kampe som spilles lørdag og søndag.

Lørdag den 16. oktober kl. 14:30 BK Amager – Aabyhøj IF i Amagerhallen

BK Amager var meget tæt på at vinde over AKS Falcon i torsdagens kamp og man må formode at holdet er sultne efter at smage sejrens sødme igen mod et Aabyhøj hold der sad over i runde 3.

Hjemmeholdets profil Ena Viso scorede 17 point i torsdagens nederlag men hele 8 spillere kom på scoringstavlen. Kan BKA spille så bredt igen og få så mange spillere til at bidrage med point så skal Aabyhøj være klar på at spille hårdt for ikke at BKA kommer til at score rigtig mange point i kampen. Og selvom BKA spiler hurtigt så formår de fortsat at minimere antallet af turnovers. Kun 13 stykker blev det til mod AKS vidner om at holdet har nogle boldsikre guards som hellere holder på bolde end at foretage risikable afleveringer.

Hvis Aabyhøj IF skal levere en overraskelse i Amagerhallen, så skal holdet spille forsvar i alle 40 minutter. Alene i 2. og 3. periode scorede BKA nemlig henholdsvis 26 og 23 point mod AKS. Og i Aaby´s kamp mod netop AKS Falcon i sæsonpremieren den 26. september blev et kun til 49 point.

Det kan blive en tæt kamp men kan Aabyhøj IF ikke holde BK Amager scoringsprocenter nede så løbet hjemmeholdet med sejren.

Søndag den 17. oktober kl. 16:00 SISU – AKS Falcon i Gentoftehallen

SISU må have tanket selvtillid efter sejren over BMS Herlev, men om der tanket så meget op at holdet også kan slå AKS Falcon er et godt spørgsmål.

Hvis det skal lykkes så skal et af holdets store profiler Asta Vadum Blauenfeldt levere varen. Hjemmeholdets unge “veteran” er hot for tiden og har i holdets 2 første kampe scoret henholdsvis 24 point mod BK Amager og 27 point mod BMS Herlev og er dermed den mest scorende spiller i KBL lige nu.

Gæster fra AKS Falcon har naturligvis også tanket selvtillid efter torsdagens kamp mod BK Amager. Specielt i 1. periode spillede AKS med højt niveau hvilket også gav en føring på 24-11 efter de første 10 minutter. AKS har fået flere af deres skadede spillere med igen, idet både Nikoline Sandbäck og Gritt Ryder sæsondebuterede i torsdagens kamp.

Umiddelbart ligner det et sejr til gæsterne fra AKS Falcon og deres mange profiler, men SISU er et hold man ikke skal undervurdere i denne sæson. Det bliver tæt, for jeg tror at SISU´s trænerduo Susie Heede-Andersen og Ole John Nielsen har et par es i ærmet.

God fornøjelse ønskes til alle – også dig på tilskuerpladserne



Ugens kamp i KBL (1 af 2)

Runde 2 i sæsonen blev afviklet den 2. oktober og gav 2 hjemmesejre. På hjemmebanen i Aabyhallen vandt Aabyhøj IF over mestrene fra BMS Herlev med 75-67 (se stats her) og BK Amager fik en sejr over SISU i en kamp hvor der blev scoret rigtig mange point, da sejren til sidste blev på 102-81 (se stats her).

I runde 3 er Aabyhøj IF oversidder, så der er lagt op til 2 klassiske københavneropgør som afvikles onsdag og torsdag i denne uge. BMS Herlev får besøg af SISU og AKS Falcon møder BK Amager i et tidligt topopgør. Senere på ugen lørdag og søndag afvikles runde 4.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 2 kampe som spilles onsdag og torsdag

Onsdag den 13. oktober kl. 18:00 BMS Herlev – SISU i Herlevhallen

Der er 2 hold der endnu ikke har smagt sejrens sødme der mødes onsdag aften i Herlevhallen. Hjemmeholdets amerikanske spiller Brittney Thibeaux afventer forsat sin spilletilladelse og derved stiger SISU`s chancer for en sejr kraftigt. SISU scorede hele 82 point i holdets seneste kamp mod BK Amager som også var holdets først i denne sæson, men lukkede til gengæld 101 point ind. Kan SISU score ligeså mange point igen og lukke ned i forsvaret så kan sæsonens 2 første point være en realitet.

BMS Herlev var senest i Aarhus for at møde Aabyhøj IF og hvor det blev til et nederlag på 8 point. Skal hjemmeholdet sejr så skal forsvaret have fat i Asta Blauenfeldt der scorede 24 point senest. Gør de det og spilletilladelsen på plads for Brittnye Thibeaux kan sejren tippe over til BMS Herlev.

Turnovers kan også blive en vigtig faktor i kampen idet begge hold snitter omkring 20 af disse pr. kamp. Så det hold der formår at nedbringe antallet har endnu et trumfkort i hånden når der der kigges på scoringstavlen efter de 4 x 10 minutter.

Torsdag den 14. oktober kl. 20:00 AKS Falcon – BK Amager i Bülowsvejhallen

Selvom vi kun er ganske kort ind i sæsonen, så kan kampe torsdag aften i Bülowsvejhallen vel godt kaldes et top-opgør. Der er nok ingen tvivl om at begge hold kommer til at ligge i den sjove ende af tabellen gennem hele sæsonen og begge holds kamp indtil videre gør også at pilen peger i den retning.

Jeg tror at kampen bliver meget tæt men med et lille + til hjemmeholdet som vil få god støtte at de mange tilskuer der burde dukke op til opgøret. Man skal dog ikke afskrive BK Amager som senest scorede 101 point med SISU. Scorer gæsterne så mange point igen, så er der ingen tvivl om at de vil vinde kampen. BK Amager har også mange spillere der kan score, senest kom 5 spillere over 10 point i kampen mod SISU, hvor Rikke Fabricius førte an med 25 point, så AKS Falcon skal være klar i forsvaret.

Hjemmeholdet har kun spillet en kamp indtil videre og det gav en sikkert sejr på 18 point over Aabyhøj IF hvor man endda var uden profilen Gritt Ryder. Emelie Hesseldal var også stærk under kurven hvor det samlet blev til 17 rebounds (11 forsvar- og 6 angrebsrebounds), så en anden kamp i kampen må væres duellen mellem netop Emilie Hesseldal fra hjemmeholdet og Rikke Fabricius fra BK Amager som snitter 9 rebounds pr. kamp.

God fornøjelse ønskes til alle – også dig på tilskuerpladserne



Ugens kampe i KBL

Endelig kom vi i gang og det var meget glædelig at se så mange tilskuer der havde fundet vej til Amagerhallen og Bülowsvejhallen for at se de 2 kampe der bliver afviklet lørdag/søndag i sidste uge.

Lørdagens kamp endte med en sejr til BK Amager over BMS Herlev med 73-62 (29-18, 16-19, 9-19, 19-10), se stats fra kampen her. Og dagen efter havde AKS Falcon besøg af Aabyhøj IF som måtte rejse hjem til Jylland med et nederlag på 67-49 (14-6, 19-16, 21-16, 13-11), se stats fra kampen her.

På lørdag den 2. oktober fortsætter Kvindebasketligaen med 2 kampe. Da der er ulige antal hold i ligaen er det denne gang AKS Falcon der sidder over. De 2 andre kampe hedder Aabyhøj IF – BMS Herlev og BK Amager – SISU. Da begge hold der mødes i Aabyhallen led nederlag i første runde er det helt sikkert at et af holdende kommer på pointtavlen.

Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann kommer her med sit bud på de 2 kampe.

Lørdag 2. oktober kl. 14:00 Aabyhøj IF – BMS Herlev i Aabyhallen

De grønne fra Aaby spillede 3 tætte periode mod AKS Falcon i seneste kamp, men en 1. periode der blev tabt med 14-6 gjorde at holdet næsten allerede fra start var bagud og måtte kæmpe hele vejen igennem for komme tilbage i kampen men det lykkedes desværre ikke.

En væsentlig årsag til dette var at holdet ikke skød ret godt på dagen. Kun 2 af 17 3-pointsforsøg fandt vej til nettet og fra straffekastlinjen blev kun 9 af 17 forsøg omsat til point. Når man krydrer disse 2 skudprocenter med 17 turnovers så kan man hurtigt finde en del af årsagen til nederlaget.

BMS Herlev var en smule bedre skydende i deres kamp mod BK Amager. Men også her falder det i øjnene at kun 17 af 27 straffekast gav point og så smed holdet bolden væk 24 gange i løbet af kampen.

I skrivende stund mangler BMS Herlev fortsat at få spilletilladelsen på plads for deres udenlandske spiller Brittney Thibeaux, men det kan sagtens nå at gå i orden inden lørdagens kamp.

Jeg tror på en kamp med fart over feltet for begge hold men også en kamp hvor der ikke bliver scoret mange point. Vinderen af kampen bliver så det hold der kan minimere antallet af turnovers og hæve skudprocenterne en smule. Og så kan BMS Herlev have en joker i Brittney Thibeaux. Hvad kan hun tilføre det unge Herlev-mandskab?

Lørdag 2. oktober kl. 14:30 BK Amager – SISU i Amagerhallen

Et interessant opgør som meget vel kan blive afgjort på trænerbænken. På hjemmeholdets bænk sidder Eleni Kafantari og James Tyrelle Young som i sidste sæson sad på bænken hos SISU. SISU har til gengæld fået både Susie Heede-Andersen og Ole John Nielsen, som vel nok er 2 af de mest rutinerede træner der findes i Danmark.

Hvis SISU skal vinde dette opgør så skal de undgå, at Ena Viso, Rikke Fabricius og Emilie Fogelstrøm ikke scorer ligeså mange point som de 3 spillere gjorde i kampen mod BMS Herlev. Her satte de nemlig tilsammen 44 af holdets 73 point. SISU skal også være klar på at BK Amager skyder rigtig mange 3-pointforsøg. Hele 29 forsøg blev det til i holdets første kamp, men træsikkerheden var ikke den bedste da kun 11 forsøg fandt vej gennem netmaskerne. Men hæves skudprocenten bare lidt så laver holdet mange point.

SISU var oversidder i første runde og derfor er det svært at sige hvor holdet står. Jeg er dog sikker på at holdet med hjælp fra deres nye trænerduo nok skal komme klar ud til kampen. Men om der er nok til at vinde i Amagerhallen eller om hjemmeholdets rutinerede kræfter kan afgøre kampen må stå hen i det uvisse.

God fornøjelse ønskes til alle – også dig på tilskuerpladserne



Ugens kampe i KBL

Ventetiden er overstået og endelig er det tid igen. På lørdag kl. 16:00 skydes Kvindebasketligaen 2021/22 nemlig i gang med forhåbentlig mange tilskuer i hallerne.

5 hold skal i løbet af de næste mange måneder kæmpe om DM-guldet hvor kun de 4 bedste hold fra grundserien kvalificerer sig til semifinalerne. AKS Falcon er det nye hold i klassen og skal kæmpe mod sidste års mestre fra BMS Herlev (som nu har slettet Wolfpack), Aabyhøj IF, BK Amager og SISU.

Med 5 hold betyder det, at der i hver runde spilles 2 kampe og 1 hold er oversidder. SISU er oversidder i 1. runde og her kommer lidt om de 2 kampe der spilles i KBL i den kommende weekend. Tankerne er skrevet af Jan Gjettermann og er udelukkende udarbejdet på baggrund af egen vide omkring holdene og de erfaringer der drages i løbet af sæsonen.

BK Amager – BMS Herlev lørdag kl. 16:00 i Amagerhallen

Et interessant opgør venter mestrene lørdag i Amagerhallen. BMS Herlev har sagt farvel til en stor del af deres profiler fra sidste sæson, men har til gengæld hentet den 25-årige forward Brittney Thibeaux fra Canada med en højde på 183 cm. Brittney skal sammen med Kia Fisker og Emelie Gudmand være rygraden på holdet og binde det hele sammen således at de unge spillere i truppen, så hurtig som muligt kan falde i på holdet og være med til at sikre holdet succes i KBL.

Hjemmeholdet BK Amager kan give debut til en af de helt store profiler gennem de sidste mange sæsoner Ida Preetzmann, hvilket er en klar forstærkning til holdet. Celine Schiffer er kommet til fra Værløse Blue Hawks og forventes også at få debut.

Favorit i kampen må være BK Amager, men første kamp for begge hold vil altid give nogle nerver. Og spørgsmålet er også hvor god er Brittney Thibeaux – og kan BK Amager dæmme op for den 183 cm høje spiller. Det kan dog ikke udelukkes at papirarbejdet omkring Brittney spilletilladelse ikke er på plads, så hun må se på fra bænken af.

Men 2 hold der gerne vil ud af starthullerne fra starten af. Det bliver en kamp med masser af tempo og fart, spørgsmålet er bare hvem der har fået puttet flest point i kurven efter de 4 x 10 minutter.

AKS Falcon – Aabyhøj IF søndag kl. 16:00 i Bülowsvejhallen

Weekendens anden kamp er meget interessant set med hjemmeholdets øjne. Et næste nyt hold hvor flere at spillere ikke har spillet sammen tidligere. Kan det betyde noget eller er holdet bare en tand bedre end dagens modstander fra Aabyhøj IF, så det bliver den forventet hjemmesejr.

Hjemmeholdet har store profiler i Gritt Ryder og Emelie Hesseldal men man skal også holde et vågent øje med Nikoline Sandbäck der netop er kommet til fra dagens modstander.

Aabyhøj IF har sagt farvel til sin helt store profil Malene Lind Pedersen som nu er på college i USA men holdet råder stadigvæk over andre profiler, her tænkes mest på Caroline wich.

Jeg forudser en kamp som Aks Falcon burde vinde. Men også her gælder at der er holdenes første kamp og hvem ved måske kan der gå debut nerver i den. Og så lurer overraskelsens måske.

til sidst vil jeg ønske alle holdene i KBL en rigtig god sæson og lad os så få en masse mennesker i hallen for at se kvindebasket på højeste niveau.  

BMS Herlev er også klar

Præsentationen af de 5 hold i Kvindebasketligaen fortsætter og det 4. hold er klar til at blive præsenteret og der er ingen andre end de danske mestre for 2020/21 BMS Herlev, nu uden Wolfpack, da det ikke længere er en del af holdnavnet.

I forhold til sidste sæson er det et noget anderledes BMS Herlev man skal vænne sig til. 6 spillere har forladt holdet enten for at tage på College eller skiftet til andre klubber i Kvindebasketligaen og endelig er Laura Ziegler skiftet til svenske EOS Lund.

Kia Fisker er nu den ældste spiller i truppen på bare 26 år og skal være med til at og skal sammen med anfører Ellen Iversen, på bare 23 år, være med til at støtte og udvikle den meget unge spillertrup. Af andre profiler skal også nævnes Emilie Gudmand samt holdets canadiske spiller Brittney Thibeaux.

Om sig selv siger BMS Herlev følgende:
Forventning og målsætning: Vi forventer en fed sæson med en masse kamp fuld af høj intensitet. Vi håber på fede set-up’s til kampene, så både spillere og tilskuere får en super oplevelse! Vi vil gøre alt hvad vi kan for at få mange tilskuere i hallen!

Damekampe der ender 57-52 og lignende cifre, er stort set altid meget lidt underholdende, så det vil vi forsøge at undgå.

Falcon og BK Amager er klare favoritter til at kæmpe om guldet, hvorefter Abyhøj IF, Sisu og os selv skal kæmpe om de sidste 2 slutspilspladser. Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at få fingrene i én af de pladser!

Hvad kan tilskuerne forvente i kampene i KBL: Man kan forvente underholdende basketball, og vi er helt sikre på at ingen kommer til at kede sig når vi er på banen.

Vi er unge, dygtige og så er det os der er de Danske Mestre!

BMS Herlev indleder sæson lørdag den 25. september kl. 16:00 på udebane mod BK Amager i Amagerhallen. Dernæst venter endnu en udebanekamp mod Aabyhøj IF den 2. oktober inden holdet den 13. oktober kan præsenteres for hjemmepublikummet i UCC Hallen når SISU kommer på besøg.