Kampprogrammet for KBL 2023/24 er nu klar og sæsonen skydes i gang i weekenden den 23. og 24. september 2023 hvor der spilles 2 kampe.
Falcon og BK Amager åbner sæsonen lørdag den 23. september kl. 14:00 i Bûlowsvejhallen og dagen efter får SISU besøg af Aabyhøj IF i Gentoftehallen kl. 16:00. Det femt og sidste hold i årets KBL, BMS Herlev er oversidder i 1. runde.
I runde 2 ser kampene således ud:
30. september kl. 13:00 BMS Herlev – SISU
30. september kl. 14:00 Aabyhøj IF – Falcon
Du kan se det komplette turneringsporgram for hele grundserien ved at klikke her.
Sådan spilles KBL 2023/24
Sæsonen 2023/24 afvikles igen med 5 hold.
- Aabyhøj IF
- BMS Herlev
- BK Amager
- Falcon (erstatter AKS Falcon)
- SISU
Grundserien
Alle 5 hold spiller hver 16 kampe i grundserien og møder hinanden 4 gange, henholdsvis 2 gange på hjemmebane og 2 gange på udebane.
De 4 hold bedste hold fra grundserien kvalificerer sig til slutspillet.
Slutspillet (efter endt grundspil)
Semifinaler (bedst á 3 kampe):
Nr. 1 i grundspillet møder nr. 4 og nr. 2 møder nr. 3.
Terminerne for semifinalerne er:
- Kamp 1: 6. og 7. april 2024
- Kamp 2: 10. og 11. april 2024
- Kamp 3: 13. og 14. april 2024 (evt.)
Finaler (bedst á 5 kampe):
Vinderne af de 2 semifinaleserie hvor bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane fordel i kamp 1, 3, 5.
Terminerne for finaleserien er:
- Kamp 1: 17. og og 18. april 2024
- Kamp 2: 24. og 25. april 2024
- Kamp 3: 27. og 28. april 2024
- Kamp 4: 4. og 5. maj 2024 (evt.)
- Kamp 5: . og 9. maj 2024 (evt.)
De 2 taber af semifinalerne møder hinanden i én kamp om bronzen. Bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane. Terminen for bronzekampen er 17. og 18. april 2024, men kampen spilles ikke på en dag hvor der spilles DM-finale.
Taylor Gleason er årets spiller i KBL
Inden DM-finale 3 mellem BMS Herlev og AKS Falcon blev sat i gang, blev årets spiller i KBL 2022/23 kåret.
Det er spillerne for de 5 klubber i KBL der har stemt og da det hele var talt op var der ingen tvivl om at årets spiller i KBL 20222/23 blev Taylor Gleason fra AKS Falcon. Du kan se Taylors stats fra hele sæsonen ved at klikke her.
Specielt i DM-Finale serien fik Taylor løftet sit spil og var en vigtig brik i de 3 sejr over BMS Herlev som sikrede AKS Falcon DM-guldet.
Udover over æren fulgte der en statuette og et gavekort til Magasin med i prisen.
Nr. 2 i afstemningen om årets spiller i KBL blev Ena Viso fra BK Amager tæt fulgt af Elisabeth Brynaa Hansen ligeledes fra AKS Falcon.
Du kan se alle tidligere kåringer i KBL her.
Foto er leveret af Robert Dines Rasch.
Miguel Ventosa er årets træner i KBL
Inden tip-off til DM-finale 3 mellem BMS Herlev og AKS Falcon blev årets træner i KBL 2022/23.
Det er trænerne for de 5 klubber der har stemt og og årets træner i KBL 20222/23 blev Miguel Ventosa fra BMS Herlev.
Miguel formåede i sin 1. sæson i BMS Herlev både i DM-finalerne og i Pokalfinalen.
Udover over æren fulgte der en statuette og et gavekort til Magasin med i prisen.
Du kan se alle tidligere kåringer i KBL her.
Foto er leveret af Robert Dines Rasch.
AKS Falcon er danske mestre 2022/23
Men en sejr på 61-49 over BMS Herlev er AKS Falcon danske mestre 2022/23. Dette blev en kendsgerning med en sejr i kamp 3 torsdag aften i Bülowsvejhallen. Derved vinder AKS serien med 3-0.
Det er 2. gang at AKS Falcon bliver danske mestre idet holdet også vandt i 2021/22 sæsonen.
Topscorer i dagens kamp blev AKS Elisabeth Brynaa Hansen med 27 point. For sølvvinderne var det Ellen Iversen der blev topscorer med 13 point.
Du kan se stats fra dagens kamp her.
Elisabeth Brynaa Hansen fra AKS Falcon blev efterfølgende kåret til finaleseriens MVP.
DM-Finale 3 venter torsdag aften
Torsdag aften spilles kamp 3 i DM-Finale serien mellem AKS Falcon og BMS Herlev i Bülowsvejhallen hvor hjemmeholdet med en sejr kan genvinde DM-guldet fra sidste sæson.
BMS Herlev er derfor pisket til at vinde, men kan de det efter nederlag i de 2 første kampe i serien på henholdsvis 90-52 og 63-53 kan de se en smule svært ud.
Der er tip-off kl. 19:00 og har du ikke allerede sikret dig din billet til, måske en guldfest, kan du gøre det via dette her link.
Har du ikke mulighed for at komme i hallen kan du også se kampen på danskbasket.tv.
Årets hold i KBL er kåret
Inden lørdagens bronzekamp mellem BK Amager og Aabyhøj IF og DM-Finale 2 mellem BMS Herlev og AKS Falcon blev årets hold i KBL 2022/23 offentliggjort.
Det er trænerne for de 5 hold der står bag afstemningen og der var bred enighed om at årets hold i KBL 20222/23 ser således ud:
- Taylor Gleason, AKS Falcon
- Emilie Gudmand Larsen, BMS Herlev
- Ena Viso, BK Amager
- Caroline Tindal Wich, Aabyhøj IF
- Elisabeth Brynaa Hansen, AKS Falcon
Udover over æren fulgte der en statuette og et gavekort til Magasin med i prisen.
Fra KBL skal der lyde et stort tillykke med udnævnelsen og tak for alle oplevelserne i løbet af sæsonen.
Andrada Csender er årets dommer i KBL
Inden tip-off til DM-finale 2 mellem BMS Herlev og AKS Falcon blev årets dommer i KBL 2022/23.
Det er trænerne for de 5 hold der har stemt og i et tæt opløb med Carsten Kristensen blev årets dommere i KBL 20222/23 Andrada Csender.
Det er for 4. sæson i træk at Andrada løber med titlen. Tidligere er 2 andre dommere også blevet kåret som årets dommere i KBL. Senest var det Mads Bonde 15/16 – 18/19 og før dette var det Brian Damgaard 10/11-13/14.
Udover over æren fulgte der en statuette og et gavekort til Magasin med i prisen.
Du kan se alle tidligere kåringer i KBL her.
Foto er leveret af Robert Dines Rasch.
Aabyhøj IF vinder bronze
Men en sejr på 86-64 (17-22, 14-29, 16-18, 17-17) i lørdagens bronzekamp i Amagerhallen blev det Aabyhøj IF der vandt bronze i KBL 2022/23.
Sejren blev allerede grundlagt i 1. og 2. periode som gjorde at de grønne fra Aaby kunne gå til pausen med en føring på 51-31. Derved kom sejren aldrig i fare og det endte med en sejr på 22 point og derved kunne Aabyhøj IF for 8. gang kåres som bronzevinder i den bedste kvinderækker i Danmark.
Topscorer i dagens kamp blev for Aaby Suzan Sisman og Camilla Lind Christiansen der begge scorede 24 point hver. Også Caroline Wich og Katrine Lind Petersen bidrog også til pointtavlen med henholdsvis 14 og 13 point. For BK Amager scorede Rikke Fabricius 24 point og Ena Viso 16.
Du kan se alle stats fra kampen ved at klikke her.
AKS Falcon bringer sig foran 2-0
Med en sejr på 63-53 i lørdagens DM-Finale 2 i Skovlundehallen bragte AKS Falcon sig foran 2-0 i kampe med BMS Herlev og kan nu med sejr i kamp 3 som spilles torsdag den 20. april kl. 19:00 i Bülowsvejhallen, blive danske mestre 2022/23.
Efter det store nederlag til BMS Herlev i kamp var det ventet at hjemmeholdet kom ud til dagens kamp for at bevise noget dels overfor sig selv og tilskuerne i Skovlundehallen. Og det var da også et godt kæmpende hjemmehold der kunne kigge tilbage på en god indsat i 1. periode som man vandt med 19-18.
Det gode spil fortsat også i 2. periode som man vandt med 18-15 og derved var man foran efter de første 20 minutter med 37-33 og kampen var stadigvæk helt åben.
Også i 3. periode gik det hjemmeholdets vej der formåede at dække godt forsvar så AKS ikke fik scorede før efter 7 minutter perioden og på det tidspunkt var hjemmeholdet foran med 45-33. Scoringen fik tændt AKS som løb et 10-0 i kurven i resten af perioden og derved kunne de gå indtil de sidste 10 minutter foran 46-54.
De sidste 10 minutter var meget taktisk præget og med 4 minutter tilbage af kampen var der kun 4 point mellem de 2 hold. Men BMS Herlev kom ikke tættere og i slutminutterne fik gæsterne lukket kampen således at man nu har sikret sig 3 matchbolde i kampen om DM-Guldet.
Topscorer i dagens kamp blev for BMS Herlev Emilie Gudmand Larsen med 15 point. Det samme lavede Elisabeth Brynaa for AKS Falcon.
Du kan se alle stats fra dagens kamp ved at klikke her.









