Basketball: Dameligaen skifter navn til Kvindebasketligaen

De bedste kvindelige basketball spillere skal fra denne sæson konkurrere i Kvindebasketligaen. Navneskiftet kommer på baggrund af et ønske om fornyelse og ikke mindst et behov for at tydeliggøre, at det er en liga for de bedste kvindelige basketball spillere. I forlængelse af det nye navn præsenterer ligaen ligeledes en helt ny visuel identitet.

Sidste år gik en lille gruppe af tidligere liga spillere sammen for at finde det ligaens nye navn og skabe den nye identitet. Der er fundet inspiration i udenlandske kvinde basketball ligaer, andre sportsgrene og der er også kigget til den mandlige pendant i Danmark, Basketligaen. Derudover har flere aktører i basketball miljøet været med i processen.
Forretningsfører Bettina Balling udtaler: ’Vi er utrolig glade for endelig at kunne præsentere vores nye liga navn og identitet. For os, er det et vigtigt skridt henimod at være en moderne og attraktiv liga. Det er ingen hemmelighed, at vores sport lider under et stort frafald af kvindelige spillere fra 16 års alderen og op. Som liga er det vores opgave at inspirere og tilbyde spillerne en liga, de har lyst til at være en del af. Vi vil nemlig være mere end en liga. Kvindebasketligaen skal være et sted, hvor spillerne udvikler sig både på og udenfor banen’

Den nye visuelle identitet er udviklet af australske Chris Tetaz, der fik til opgave at visualisere Kvindebasketligaens nye navn. Det er lagt vægt på et lyst og let-afkodeligt logo, der tydeligt kommunikerer at dette er ligaen for de allerbedste kvindelige basketball spillere.
Kvindebasketligaen har sæsonstart lørdag d. 25. September når de regerende mestre fra BMS Herlev gæster pokalvinderne fra BK Amager. Der er tip off i Amagerhallen kl. 16:00.

 

For mere information, kontakt venligst Forretningsfører, Bettina Balling 26 17 62 70, [email protected]

BK Amager er næste hold

Præsentationen af de 5 hold i Kvindebasketligaen fortsætter og denne gang sættes der fokus på BK Amager.

Holdet skuffede mod slutningen af sidste sæson og gik fra hvad der lignede en sikker finaleplads til at tabe kampen om bronzemedaljerne til Aabyhøj IF – en træner skifte midt i sæsonen var nok heller ikke den bedste medicin.

Til denne sæson har BK Amager også valgt at skifte ud på trænerbænken. Jesper Johansen er fortid og man har hentet Eleni Kafantari og James Young fra SISU i stedet for. Også Mogens Tygesen også blevet tilknyttet holdet som assisterende coach. På spillersiden er der også skiftet lidt ud. BK Amager indleder sæsonen uden en udenlandsk spiller men til gengæld er der hentet et par profiler ind. Ida Tryggedsson er kommet til fra BMS Herlev Wolfpack og Celine Schiffer der tidligere har spillet i dameligaen skiftet fra Værløse Blue Hawks og endelig er en af klubbens egne unge profiler Clara Frederiksen kommet retur efter et par år på Stenhus Basket College.

Profilerne hos BK Amager der har et hold meget meget rutine vil helt sikkert være anfører Ena Viso, Ida Tryggedsson, Emelie Fogelstrøm og Rikke Fabricius.

Om sig selv siger BK Amager følgende:
Forventning og målsætning: BK Amagers mål for sæsonen er resultatmæssigt at være konkurrencedygtig kandidat til både pokalturneringen og Mesterskabet. Derudover har BK Amager en målsætning om, at de unge spillere i træningstruppen udvikles, så de tilegner sig kompetencer til at kunne spille i Kvindebasketligaen.

Hvad kan tilskuerne forvente i kampene i KBL: BK Amagers tilskuere kan forvente et hold, der kæmper til det sidste i hver kamp og spiller kvindebasketball af høj kvalitet, og fremfor alt kan publikum se, at spillerne nyder at spille kamp. Holdet sætter stor pris på hjemmepublikummets opbakning til hver kamp.

BK Amager indleder sæson lørdag den 25. september kl. 16:00 hvor holdet hjemme i Amagerhallen får besøg af mestrene fra BMS Herlev. Dernæst følger en hjemmekamp den 2. oktober mod SISU. Første gang holdet får fremmed gulv under fødderne er den 14. oktober når de møder AKS Falcon i Bülowsvejhallen.

Sådan spilles KBL

I denne sæson afvikles KBL med 5 hold.

  • Aabyhøj IF
  • BMS Herlev
  • BK Amager
  • AKS Falcon
  • SISU

Oprindeligt var der 6 hold, men Hørsholm 79ers måtte desværre trække sit hold i starten af september.

Grundserien
Alle 5 hold spiller hver 16 kampe i grundserien og møder hinanden 4 gange, henholdsvis 2 gange på hjemmebane og 2 gange på udebane.

De 4 hold bedste hold fra grundserien kvalificerer sig til slutspillet.

Slutspillet (efter endt grundspil)

Semifinaler (bedst á 3 kampe):
Nr. 1 i grundspillet møder nr. 4 og nr. 2 møder nr. 3.

Finaler (bedst á 5 kampe):
Vinderne af de 2 semifinaleserie hvor bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane fordel i kamp 1, 3, 5.

De 2 taber af semifinalerne møder hinanden i én kamp om bronzen. Bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane.