Ses vi lørdag i Svendborg?

Kvindebasketligaen on tour ⛹️‍♀️🏀

Lørdag den 29. oktober tager Kvindebasketligaen på tour og afvikler kampen mellem SISU og Aabyhøj i Svendborg Idrætscenter 🏀

Kampen er en del af Girls in Front pigedagen, hvor piger mellem 6-15 år inviteres til camp og derefter kampe i både kvindebasketligaen og Basketligaen.

Girls in Front pigedag er et samarbejde mellem Kvindebasketligaen, BørneBasketFondenDanmarks Basketball-Forbund, DGI, Svendborg Rabbits og Svendborg Basketball Club🧡

Ses vi?? 

2 kampe i KBL flyttes

PÅ grund af det kommende Folketingsvalg den 1. november har det været nødvendigt at flytte 2 af kampene i KBL. I begge tilfælde drejer det sig om kampene i grundspillet mellem AKS Falcon og BMS Herlev.

Kampen AKS Falcon – BMS Herlev som skulle være spillet den 28. oktober 2022 kl. 19:30 i Bülowsvejhallen er flyttet til den 4. marts 2023 kl. 14:00 i Bülowsvejhallen.

Og kampen BMS Herlev – AKS Falcon som skulle være spillet den 4. marts 2023 kl. 14:00 i Herlevhallen er flyttet til den 28. oktober 2022 kl. 18:00 i Herlevhallen.

Du kan se det fulde kampprogram for hele grundserien ved at klikke her.


Ugens og næste uges kampe i KBL

Med BMS Herlevs sejr på 57-49 over Aabyhøj IF og BK Amagers klare sejr på 26 point, 59-85  over SISU har alle 5 hold i årets KBL nu været i kamp.

I denne og næste weekend spilles 2 x 2 kampe og da  Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann er på ferie i næste uge indeholder Ugens kampe derfor bud på alle 4 kampe.

BK Amager  – Aabyhøj IF lørdag den 1. oktober kl. 17:15 i Amagerhallen

BK Amager går ind til sin 3. kamp i sæsonen mens gæsterne fra Aabyhøj IF skal spille sin 2. kampe. 

Hjemmeholdet BK Amager er startet med et knebet nederlag til mestrene fra AKS Falcon og en klar sejr over SISU og derfor er hjemmeholdet klar favorit. Aabyhøj indledte sin sæson med et nederlag til BMS Herlev på 8 point.

Hvis BK Amager bare spiller op til samme niveau som de er startet sæsonen med så vinder de kampen med mindst 18 point.

AKS – SISU søndag den 2. oktober kl. 16:30 i Bülowsvejhallen

AKS var oversidder og har således ikke været i kamp siden sæsonen blev skudt i gang den 17. september hvor man vandt et tæt kamp mod BK Amager med 1 point.

Gæsterne fra SISU skal også i gang med sin 2. kamp fordi holdet var oversidder i 1. rundt. Men der må være grund til panderynker hos coach-teamet Susie og Ole John efter nederlaget i søndags til BK Amager med hele 26 point. Det vil kræve en helt anden indsats af Gentofte-pigerne hvis de skal have de 2 point med hjem fra Frederiksberg.

AKS er storfavorit i denne kamp og de indfrier også forventningerne i mine øjne over vinder en sikker sejr på minimum 15 point.

BMS Herlev – BK Amager lørdag den 8. oktober kl. 14:00 i Herlevhallen

Hvis det er gået som jeg prædikede så kommer gæsterne fra BK Amager med en klar sejr over Aabyhøj IF i trøjetasken til dagens kamp og holdet rider derfor videre på den fine sæsonstart de har fået.

BMS Herlev har været uden kamp i 14 dage efter holdet slog Aabyhøj IF på udebane og skal for første gang i denne sæson spille på hjemmebane.

Om hjemmebanen er nok til at drille BK Amager er det store spørgsmål. Gæsterne virker nemlig til at være lidt længere fremme i deres sæsonforberedelser og det bliver også afgørende i dagens kamp.

BK Amager stormer videre mod toppen af KBL og vinder kampen med 10 point.

Aabyhøj IF – AKS Falcon lørdag den 8. oktober kl. 14:00 i Aabyhallen

Den sidste af de 4 kampe foregår i Aabyhallen for mestrene fra AKS Falcon skal forsøge at få sin 3. sejr i lige så mange kampe (altså hvis den den 2. oktober har vundet over SISU).

Hjemmeholdet leder stadigvæk efter sine 2 første point, som lige nu synes langt væk fra det unge hold. Mestrene fra AKS vil være en for stor mundfuld og vil tage de 2 point med hjem til København efter en sejr på 10-20 point.

Efter de 2 kampe den 8. oktober er der små 14 dages pause i KBL på grund af efterårsferien. 

Ugens kampe i KBL

Efter en lang sommerpause er det blevet tid til at se de bedste kvindelige basketballspiller i aktion  igen, for langt om længe skydes Kvindebasketligaen i gang igen.

5 hold skal kæmpe guldet og hvem der er forhåndsfavoritter til titlen er svært at sige, da alle 5 hold henover sommeren har mistet rigtig mange erfarne spiller og nye unge spillere er kommet til. Også på trænersiden er der sket ting og sager da Aabyhøj IF, BK Amager og BMS Herlev alle har skiftet træner.

Runde 1 skulle have været startet med 2 kampe, men kampen mellem BMS Herlev og SISU er blevet flyttet til et senere tidspunkt da BMS Herlev netop i denne her weekend er vært for et stort ungdomsstævne.

Dette skal da ikke afholde Kvindebasketligaens “ekspert” Jan Gjettermann til at komme med sit bud på den kamp der spilles mellem BK Amager og mestrene fra AKS Falcon.

BK Amager – AKS Falcon lørdag den 17. september kl. 17:15 i Amagerhallen

En meget åben kamp hvor begge hold henover sommer har skiftet meget ud i spillertrupperne. Hjemmeholdet har sagt goddag til 8 nye spillere men har sagt farvel til 9. Mestrene fra AKS Falcon har ikke skiftet nær så meget ud men ind er kommet 5 spillere og 4 har forladt holdet. for begge hold gælder det at der er mange af de rutinerede spillere der er forsvundet.

Meget vil derfor være afgørende lørdag eftermiddag i Amagerhallen hvor langt holdene er kommet med at få spillet de nye spillere ind – jeg ved det ikke i skrivende stund og ej heller om der er spillere der må sidde over på grund af skadet.

Hvem vinder så kampen? Ja det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg tror at hjemmebanen giver BK Amager det skub i ryggen at de hiver en knebent sejr hjem på 7 point. Det kan være at jeg har skudt helt ved siden af – men det vigtigste er også at Kvindebasketligaen er i gang igen.

Vel mødt i morgen i Amagerhallen og god sæson til alle.

Mestrene har holdet på plads

De danske mestre fra AKS Falcon har netop offentliggjort det hold som skal forsvare guldmedaljerne fra sidste sæson.

Coach: Jesper Krone
Ass. coach: Turi Høgh
Anfører: Elisabeth Brynaa Hansen og Josephine Tullin
Profiler: Elisabeth Brynaa Hansen, Nikoline Sandbäck, Þóra Kristín Jónsdóttir og Taylor Gleason

Nye spillere på holdet: Taylor Gleason (G), Clara Madsen (C), Kirstine Næsborg (SF), Svea Jensen (PG) og Ida Laulund (SF)

Spillere der har forladt holdet: Emilie Hesseldal (stoppet), Grit Ryder (Høbas), Signe Bang (College – USA) og Marie Louise Blyme (stoppet)

Forventning og målsætning til sæsonen: Efter afgangen af flere erfarne profiler, kan vi ikke forvente at gå igennem en hel sæson og kun tabe en kamp. Vi forventer en mere jævnbyrdig liga, med mange tætte og dramatiske kampe, men vores ambitioner er igen at spille med om Danmarksmesterskabet og pokalmesterskabet. Samtidig er det vigtigt for os at fastholde så mange spillere som muligt, så længe som muligt og give de mange ungdomsspillere i Falcon nogle gode oplevelser i forbindelse med vores hjemmekampe. Forhåbentligt kan det være med til, at få dem til at drømme om at spille i Kvindebasketligaen på sigt.

Hvad kan tilskuerne forvente når de ser holdet spille: Et hold der vil spille i højt tempo, og levere underholdende basketball med masser af boldbevægelse, flotte tekniske detaljer og aggressivt forsvar. Derudover håber vi selvfølgelig at kunne bevare den gode stemning der var i Bülowsvejhallen sidste sæson, hvor vi endte med et tilskuergennemsnit på 236 tilskuere per kamp.

Du kan se den komplette roster for AKS Falcon ved at klikke her.

AKS Falcon starter sæsonen den 17. september kl. 17:15 hvor holder møder BK Amager på udebane.

Du kan se det fulde kampprogram for AKS Falcon ved at klikke her.

Turneringsplanen er klar

Turneringsplanen for Kvindebasketligaen 2022/23 er klar og sæsonen kommer til at består af de samme 5 hold AKS Falcon, SISU, BK Amager, BMS Herlev og Aabyhøj IF, som i sidste sæson og afvikles således:

Grundserien
Alle 5 hold spiller hver 16 kampe i grundserien og møder hinanden 4 gange, henholdsvis 2 gange på hjemmebane og 2 gange på udebane.

De 4 hold bedste hold fra grundserien kvalificerer sig til slutspillet.

Slutspillet (efter endt grundspil)

Semifinaler (bedst á 3 kampe):
Nr. 1 i grundspillet møder nr. 4 og nr. 2 møder nr. 3.

Terminerne for semifinalerne er:

  • Kamp 1: 21. og 22. marts 2023
  • Kamp 2: 25. og 26. marts 2023
  • Kamp 3: 1. og 2. april 2023 (evt.)

Finaler (bedst á 5 kampe):
Vinderne af de 2 semifinaleserie hvor bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane fordel i kamp 1, 3, 5.

Terminerne for finaleserien er:

  • Kamp 1: 11., 12. og og 13. april 2023
  • Kamp 2: 15. og 16. april 2023
  • Kamp 3: 22. og 23. april 2023
  • Kamp 4: 25., 26. og 27. april 2023 (evt.)
  • Kamp 5: 29. og 30. april 2023 (evt.)

De 2 taber af semifinalerne møder hinanden i én kamp om bronzen. Bedst placeret hold efter grundserien har hjemmebane.

Sæsonstart
Sæsonens skydes i gang lørdag den 17. september hvor BK Amager hjemme i Amagerhallen får besøg af AKS Falcon kl. 17:15. Aabyhøj IF er oversidder og den anden kamp i runde 1 var mellem BMS Herlev og SISU. Denne kamp er dog på grund af BMS Herlevs store ungdomsstævne i samme weekend og at SISU er på træningslejr i udlandet , blevet udsat til et senere tidspunkt.

I runde 2 ser kampene således ud:
25. september kl. 14:00 Aabyhøj IF – BMS Herlev
25. september kl. 16:00 SISU – BK Amager

Du kan se det fulde kampprogram for hele grundserien ved at klikke her.


AKS Falcon er danske mestre 2021/22

Men en sejr på 72-47 ( 12-16, 25-11, 18-13, 17-7 i tirsdagens DM-finale 3 er AKS Falcon danske mestre 2021/22 med en samlet finalesejr på 3-0 over SISU.

Efter at SISU vandt 1. perioden med 16-12 vendte kampen i løbet af 2. periode hvor AKS Falcon anført af en storspillende Emelie Hesseldal fik sat AKS i front og herefter så mestrene sig aldrig tilbage.

Emelie Hesseldal, der før kampen fik overrakt prisen som året spiller i KBL 2021/22, var kampens helt store oplevelse og sluttede på 28 point, 28 rebounds som er sæsonrekord i KBL i denne sæson og 6 assists.

Stort tillykke skal lyde til AKS Falcon som er fortjente mestre i KBL 2021/22 men også et stort tillykke skal lyde til SISU for en stor sæson og en velfortjent sølvmedalje vinder.

Weekendens kampe i KBL er udsat på grund af Covid-19

Lørdag skulle BMS Herlev havde spillet mod AKS Falcon og senere samme dag fik Aabyhøj IF besøg af SISU. På grund af Covid-19 blandt flere af holdende er begge kampe i fuldforståelse holdene imellem blevet udsat.

Klubberne er allerede nu gået i gang med at finde nye spilletidspunkter for kampene.

Med weekendens 2 aflysninger er der således kun 1 kampe tilbage i KBL i 2021. Onsdag kl. 19:30 møder BK Amager hjemme i Amagerhallen AKS Falcon. Kampen skulle oprindeligt være spillet 27. november men blev også udsat på grund af Covid-19.

Der er derfor al mulig grund til at møde op i Amagerhallen på onsdag når de 2 tophold byder hinanden op til dans.

Lørdagens kamp mellem BK Amager og AKS Falcon er aflyst

På grund af en positiv COVID-19 i BK Amagers stab er lørdagens topkamp i Amagerhallen mod AKS Falcon blevet aflyst.

BK Amager følger nu myndighedernes retningslinjer og håber derved at kunne få stoppet smitten inden den når at brede sig yderligere.

Aflysningen af kampen sker i fuld overensstemmelse mellem både BK Amager og AKS Falcon og klubberne er allerede i dialog om at finde et nyt spilletidspunkt. .